KOU
I kommuner med mere end én lokalafdeling har Ældre Sagen nedsat et Koordinationsudvalg, hvor samlede henvendelser til kommune og presse bliver behandlet.
Koordinationsudvalget i Furesø Kommune er Ældre Sagens lokalpolitiske repræsentation og skal varetage den lokale ældre- og sundhedspolitiske indsats, herunder kontakten til de lokale myndigheder og pressekontakt. Det skal sikre, at vi taler med én stemme over for kommunen.
Koordinationsudvalget 2025 – 2026 består af
- Kirsten Fuursted, Værløse (formand)
- Birthe Berger, Farum (næstformand)
- Kim Henning, Farum
- Karen Astrup, Værløse
- Susanne Edemann, Værløse
- Bente Melbye, Farum
Koordinationsudvalgets formand er ordførende for Ældre Sagen i kommunen og repræsenterer Ældre Sagen i lokalpolitiske forhold.
Opgaver
Koordinationsudvalget i Furesø har følgende indsatsområder:
- Ældrepolitik: Hjemmehjælp og rehabilitering, velfærdsteknologi, forebyggelse. Hjemmebesøg mv.
- Sundhedspolitik: Forebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning og den ældre medicinske patient mv.
- Frivilligpolitik: Frivilligcentre, uddeling af § 18-midler og samspillet mellem kommunen og de frivillige organisationer.
- Ansøgning om tilskud fra § 18-midler: Fælles ansøgning på baggrund af lokalbestyrelsernes ansøgninger.
- Ældres bomuligheder: Ældreboliger, plejeboliger.
- Synlighed og PR via lokale medier.
- Samarbejde med kommunens Ældreråd.
- Bekæmpelse af ensomhed, evt. i samarbejde med de andre partnere i Folkebevægelsen mod Ensomhed.
- Høringssvar
Sidst opdateret 29.04.2025