Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Rengøring

til hjemmehjælpsmodtagere.

Over 5.000 hjemmehjælpsmodtagere på landsplan afholder sig fra at invitere gæster hjem, fordi de ikke har mulighed for at få gjort rent, når det er nødvendigt. Det ødelægger livskvaliteten, hvis man skal gå og være flov over at bo i et snavset hjem. Sådan må det naturligvis ikke være.

Rengøring er et af de områder i den kommunale ældrepleje, som der er skåret mest i. Præcis hvor meget afhænger af, hvilken kommune man bor i.

                                                                     
null

I mange kommuner er den manuelle hjælp til støvsugning erstattet af en robotstøvsuger. Mange ældre oplever her store problemer, fordi robotstøvsugerne ikke er velegnede i ældres hjem. De sidder fast i tæpper og møbler, og støvsugerne kan ikke selv transportere sig fra rum til rum.

Kommunens løsning er ofte at bede om at få fjernet møbler, dørtrin, tæpper og lignende, så støvsugeren kan komme tit. Men er det meningen, at man skal omdanne sit hjem til en hospitalsstue for at få gjort rent?

Brugen af robotstøvsugere giver store problemer for hjemmehjælperne. De bruger alt for megen tid på at lære at betjene forskellige modeller med varierende apps. Man kan derfor spørge sig selv, hvor store de reelle tidsmæssige besparelser er.

Ældre Sagen mener: Svækkede ældre skal have hjælp tit at bo og leve i en ren bolig. Robotstøvsugere skal være en hjælp og ikke en udfordring for den ældre.

Hvordan er det i vores kommune?

Tre spørgsmål til vore lokale politikere

  • Hvordan vil du sikre, at alle svækkede ældre i kommunen oplever at have et hjem, hvor de kan invitere gæster?

  • Hvad synes du om, at man skal ændre indretningen i sit hjem for at robotstøvsugeren kan komme rundt?

  • Hvis kommunen mener, at robotstøvsugning er et godt alternativ til almindelig rengøring, har den så indført det alle steder i kommunen, fx på rådhuset?

 

 








Sidst opdateret 22.05.2025