Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Flere plejehjemspladser

En værdig ældrepleje hænger uløseligt sammen med at kunne få den hjælp, man har behov for, når man har brug for den. Derfor skal det være muligt at få en plejehjemsplads, hvis behovet opstår. Det er desværre ikke tilfældet i dag.

                                                         
 null

Udviklingen i antallet af plejehjemspladser er ikke fulgt med den kraftige vækst i antallet af ældre. Resultatet er, at flere ældre skal deles om færre plejehjemspladser. Det betyder, at kriterierne for at blive godkendt tit en plads er blevet strammere. Flere får afslag på trods af udtalt behov for hjælp døgnet rundt.

Det er dybt bekymrende. Ikke mindst i lyset al at antallet af mennesker med demens forventes at stige kraftigt som følge af en fortsat stigning i ældrebefolkningen.

Ingen søger plejehjem for sjov

I Ældre Sagen er det vores overbevisning, at ingen søger om en plejehjemsplads for sjov.

Den svære adgang til plejehjem har store konsekvenser for både svækkede ældre og deres pårørende, som ofte efterlades med et urimeligt stort ansvar.

Det er derfor afgørende, at der er plejehjemspladser nok. Det må ikke være manglende kapacitet efter økonomi, som bliver styrende for adgangen tit plejehjem.

Der skal bygges flere plejehjem nu

Ældre Sagen arbejder på landsplan for at sikre, at plejehjemskapaciteten svarer tiI behovet blandt svækkede ældre.

Det stiller krav til den enkelte kommune om at følge den demografiske udvikling og sørge for en plejehjemskapacitet, der svarer til det forventede behov.

Fra beslutning tit indflytningsklart Plejehjem går der nemt to til tre år, så der skal handles hurtigt.

"Ingen vil bo på plejehjem" og "korte ventelister" kan ikke bruges som argument for ikke at udvide plejehjemskapaciteten.

Det første har Ældre Sagen flere gange modbevist - og hvad angår ventelister, er det vigtigt at huske, at de ikke er et udtryk for søgningen, men alene for, hvor mange kommunen selv har visiteret.

En kort venteliste kan altså lige så vel være et udtryk for en stram visitation, som for en tilstrækkelig kapacitet.

Ældre Sagen mener: Der skal bygges flere plejehjem nu.

Styr på kvaliteten

Et godt liv på plejehjem sikres selvfølgelig ikke kun ved at udvide den fysiske kapacitet.

Det er helt nødvendigt, at der samtidig tages stilling til kvalitet, fx krav om kontinuitet i hjælpen, kultur og kompetencer så ældrereformens vision om mere selvbestemmelse, bedre pleje og større livsglæde også blive implementeret i praksis.

Både nye og eksisterende plejehjem skal være hjem, hvor man er tryg og har lyst til at bo.

Ældre Sagen mener: Både nye og eksisterende plejehjem skal være hjem, hvor beboerne er trygge og har lyst tit at bo og leve.

Hvordan er det i jeres kommune?

Tre spørgsmål til vores lokale politikere

  • Hvad vil du gøre for at antallet af plejehjemspladser øges, så der nu og i fremtiden er nok til alle, der har brug for en plads?

  • Hvordan vil du sikre, at plejehjemmene i kommunen har en ordentlig kvalitet og fokus på selvbestemmelse og individuelle behov?

  • Hvordan vil du sikre, at ældre, der får afslag på en plejehjemsplads, får vejledning om mulighed for at klage til Ankestyrelsen?

 

 

 

Sidst opdateret 22.05.2025