Kontinuitet i hjælpen
For den enkelte er det afgørende med gode og vedvarende relationer tit de mennesker, der kommer og hjælper. At kende ansigterne skaber tryghed og giver de bedste muligheder for, at man får den rigtige hjælp.
Alt for mange ældre oplever deres hjem som en banegård, hvor der hver dag kommer nye ansigter. En løsning på problemet er faste, tværfaglige og selvstyrende teams.
|
![]() |
Når det er de samme hjælpere, der kommer i hjemmet, er der mulighed for at spore gradvise ændringer hos den ældre.
Herudover oplever ældre, at hjælpen bliver af dårligere kvalitet, hvis ikke hjælperne kender den ældres behov. Det kan ikke være rigtigt, at man som hjemmehjælpsmodtager skal fortælle de samme ting om og om igen.
Faste hold af hjemmehjælpere giver den enkelte mulighed for selv at være med tit at bestemme, hvordan og, hvornår man ønsker at få hjælpen udført.
Den gode relation sikrer kvalitet
Den gode relation mellem den enkelte og hjemmehjælperen er central. Den er med til at sikre, at den ældre oplever kvalitet i plejen.
I undersøgelser angiver 9 ud af L0 hjemmehjælpsmodtagere, at det har en positiv betydning for den hjælp, de modtager, at det er de samme hjælpere, som kommer i hjemmet.
Ældre Sagen mener: Svækkede ældre, der har brug for hjælp, skal kende og være tryg ved de medarbejdere, der kommer i hjemmet.
Hvordan er det i vores kommune?
Tre spørgsmål til vore lokale politikere
-
Vil din kommune fastsætte krav for, hvor mange forskellige medarbejdere, der må komme i hjemmet - afhængigt af, hvad den ældre er visiteret til?
-
Vil din kommune sikre, at hjemmehjælpsmodtagere selv kan bestemme, hvordan og hvornår de ønsker hjælpen udført?
-
Hvordan vil du sikre, at kravene, om fx om maks. antal personer i den ældres hjem, bliver overholdt af leverandørerne af hjemmeplejen?
Sidst opdateret 22.05.2025