IT-hjælp og IT-kurser

Bliv mere sikker på en pc eller mobil/tablet
I samarbejde med AOF, tilbyder vi et GRATIS kursus i brug af pc eller mobil/tablet.
Kurset løber over 8 gange med start torsdag den 23. oktober 2025. Der er 2 kursusforløb med principielt samme indhold, men med udgangspunkt i, at kursisten enten bruger pc eller mobil/tablet.
Kursusindhold:
- Brugen af apps
- Introduktion til digitale værktøjer
- Digital borger - det du har brug for i din dagligdag
- Facebook, Messenger
- E-mail, kalender
- Sikkerhed, privatliv og persondata
- Borger.dk og andre offentlige portaler
Ovennævnte kurser afholdes i samarbejde med AOF, som stiller professionelle undervisere til rådighed.
Praktiske oplysninger
I starten af kurset bliver du afklaret, så vi kan undervise dig på det niveau, som passer til dig.
For at deltage på kurset, skal du kunne modtage undervisning på dansk.
Undervisning 09:00-12:00 pc eller 13:00-16:00 mobil/tablet.
Medbring egen bærbar pc eller mobil/tablet og oplader samt headsæt eller øresneegl.
Undervisningsdage:
23. oktober + 7 efterfølgende torsdage.
Undervisning foregår i Nørre Snede hallens mødelokale.
Der er kun 14 pladser på hvert hold, så hurtig tilmelding - først til mølle. Tilmelding til et af holdene på dette link, senest søndag den 12. oktober kl. 1800, vælg Ældre Sagen og find hold i Nørre Snede. Du tilmeldes alle kursusdage på en gang.
IT-hjælp i Datastuen
Datastuen er åben hver tirsdag fra kl. 14,00 - 15,00. Kontakt Jens Bach på tlf. 2287 2415 v/akutte, uopsættelige problemer. Det er gratis.
Datastuen drives i et samarbejde mellem Ældre Sagen og Aktivitetsrådet på Bavnehøj.
Forslag til selvhjælp:
Kom godt i gang med it - få gode råd til pc, tablet og smartphone
Digitale løsninger og alternativer
Guide til digital sikkerhed: Beskyt dine personlige oplysninger
Sidst opdateret 08.10.2025