"Det sker" der i Ældre Sagen Midtdjurs
- Alfabetisk
- Dato
Vi har fundet 14 resultater i Midtdjurs
-
Spil
Bridge
Vi er en gruppe mere eller mindre øvede spillere, der hygger os og får en snak i pausen, hvor de medbragte forfriskninger kan nydes. Har du lyst til at være med, også selv om du er nybegynder, så kan vi tilbyde en grundlæggende undervisning, så du kan komme i gang med spillet. Vi starter igen den 1. sep. Flere oplysninger kan gives hos Steffen Rifbjerg-Madsen 25 46 22 44.
-
Motion
Motion og hygge
Følg med ud og nyd naturen, få frisk luft og farve i kinderne med en rask travetur. Man kan gå med eller uden stave. Stavene kan lånes. Turene er normalt mellem 4 og 5 km. og foregår for det meste ad forskellige ruter i lokalområdet. For at opleve og se noget nyt køres der nogle gange til andre udgangspunkter. Kontakt Jenny Hawkins, 29 40 91 66 .
-
Motion
Krolf.
Giv dig selv en chance for at prøve det. Krolf er en blanding af kroket og golf. Udstyret er en kraftig kølle og en stor kugle. Det handler om at få kuglen i hul på færrest mulige slag. Udstyret kan lånes. Nye deltagere kan gratis prøve i 3 mdr. Kontakt Knud Rauff Petersen 20 58 33 30.
-
Motion
Kinesisk Qigong.
Qigong er helseøvelser, som alle uanset helbred og kondition kan lære og have stort udbytte af, både nybegyndere og øvede. Øvelserne udvikler kropsteknik, balance, fysik, vejrtrækning og velvære. Hvis vejret tillader det trænes der udendørs. Opstart 27. august. Du kan kontakte Marna Obsen, tlf. 28 15 00 82 for yderligere oplysninger.
-
Fællesspisning
Spis sammen.
Så kan vi igen hygge os med en god 3retters menu. Underholdningen er lagt i hænderne på ”Nordjyden” Niels Kanstrup, der vil underholde os med musik og sange, vi kender - og måske kan synge med på - og det hele flettes sammen på charmerende vis med små anekdoter i bedste Hausgaard stil. Niels Kanstrup var i mange år leder af Vildtforvaltningsskolen ved Danmarks Jægerforbund.
-
Foredrag og møder
Kommunevalget 2025, valgmøde.
Det forventes, at alle de opstillede partier til kommunevalget vil være repræsenteret i panelet, og vil der få mulighed for at give deres mening om ældrepolitikken til kende. Deltagelse er gratis, der serveres en forfriskning. Der er tilmelding til Ældre Sagen Rønde, på sms på 30625278 eller mail: elsa1947@ live.dk Spørgsmål til Svend Aage Hansen, 40448050.
-
Fremtidsfuldmagter og testamenter.
Advokat Karsten Fryland fra Kalø Advokaterne kommer og fortæller om, hvorfor det er vigtigt, at have styr på fremtidsfuldmagter og testamenter, hvad de skal indeholde for at være gyldige, og hvordan man kommer til notar mm. Der serveres kaffe.
-
Foredrag og møder
Kirkekoncert og julehygge.
Vi starter i Nimtofte Kirke med koncert af Djurs Gospelkors 20 glade gospelsangere, der først og fremmest synger gospel, men også andre gode ballader. Efter koncerten går vi til Medborgerhuset og får gløgg og æbleskiver.
-
Foredrag og møder
Kong Alkohol i spadseredragt og høje hæle.
Anna Marie Aggerholm fortæller om sine ca. 17 år på bunden af en flaske, hvor alt og alle omkring hende mistede pusten og lod sig manipulere af benægtelser, løgne og retfærdiggørelser. Og ikke mindst om, hvordan såvel hun som hendes pårørende kom videre, da hun langt om længe blev clean og ædru. Der serveres kaffe og kage.
-
Foredrag og møder
Født blind og alligevel journalist.
Ove Gibskov, der er født blind og uddannet journalist, kommer og fortæller bl.a. om sine over 25 år på Danmarks Radio. Ove vil underholde med sin historie og ikke mindst med blindehumor. Der serveres kaffe og kage.
-
Foredrag og møder
Årsmøde
Årsmødet afholdes som sædvanlig med en dagsorden efter lovene. Efter årsmødet underholdes vi af Anders Hornshøj, der vil underholde os og lede fællessangen. Anders Hornshøj har sunget for kongefamilien og live på DR1. Dagen afsluttes med fællesspisning. Pris for underholdning og fællesspisning 125 kr.
-
Fællesspisning
Fællesspisning.
Danmark spiser sammen, og det gør vi også i Midtdjurs, og vi vil atter samles og hygge om et godt måltid.
-
Rejser og ture
Kør selv tur til Skandinavisk Dyrepark.
Vi mødes ved indgangen til Parken Det er en meget spændende park, hvor vi kan se brunbjørne, ulve, ørne og mange andre skandinaviske dyr i flotte omgivelser. Prisen er efter tilskud fra Lokalafdelingen.
-
Underholdning
Sommerhyggedag.
Der er igen lagt op til en rigtig hyggedag, og såfremt vejret tillader det, både ude og inde. Underholdningen i år er med Henrik Møller Kjær, der kommer med sit Giro 413 show. Begrænsede pladser.