Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Nyt bookingsystem

Tirsdag, den 4. november 2025 overgår København City til Ældre Sagens nye bookingsystem

Ældre Sagen har udviklet et nyt bookingsystem, Membersite, som gør det nemmere at tilmelde sig arrangementer og aktiviteter. I København City tager vi systemet i brug den 4. november 2025.

Fra denne dato møder du en ny og enkel måde at tilmelde dig på – både hjemmefra og ved personlig henvendelse på servicekontoret i Valdemarsgade 8.

For dig, som foretrækker at få hjælp på servicekontoret

Du er altid velkommen til at komme forbi, hvis du ønsker hjælp til at finde eller tilmelde dig et arrangement eller en aktivitet. Du kan også henvende dig telefonisk på 3322 8004.
Vi hjælper gerne med at:

  • Finde arrangementer og aktiviteter
  • Gennemføre tilmeldingen
  • Betale kontant, med betalingskort eller med MobilePay
  • Udskrive en kvittering

Vores adresse er: 
Ældre Sagen København City, Valdemarsgade 8, 1665 København V.
Åbningstider: mandag–torsdag kl. 10–14, fredag 10–13.
Telefon: 33 22 80 04. Telefonen lukker en time tidligere end åbningstiden.

For dig, som bruger computer, tablet eller mobil

Du finder alle arrangementer og aktiviteter på Ældre Sagen København City's hjemmeside under fanen “Aktiviteter og arrangementer”, hvor du kan tilmelde dig direkte til arrangementerne via det nye system. Du skal stadig henvende dig til servicekontoret for at tilmelde dig aktiviteter/kurser.

Sådan logger du ind første gang

Gå ind på: https://aeldresagen.membersite.dk

  • Log ind med MitID eller
  • Skriv dit medlemsnummer og opret en adgangskode.

Familiemedlemskab:
Den person, der står nederst på medlemskortet, skal tilføje et “2” i slutningen af medlemsnummeret – fx 112233442.

Sådan logger du ind efterfølgende

Gå ind på: https://aeldresagen.membersite.dk

  • Log ind med MitID eller
  • Skriv dit medlemsnummer eller email - og indtast din adgangskode

Familiemedlemskab:
Den person, der står nederst på medlemskortet, skal tilføje et “2” i slutningen af medlemsnummeret – fx 112233442.

Sådan tilmelder du dig

  1. Find det ønskede arrangement under “Aktiviteter og arrangementer” (NB - du kan kun tilmelde dig en aktivitet/kursus ved at henvende dig til servicekontoret)
  2. Klik på “Tilmeld”.
  3. Log ind med MitID eller indtast medlemsnummer og fødselsdato.
  4. Følg vejledningen på skærmen.

Du modtager straks en kvittering på email eller SMS.

Betaling

Ved tilmelding til et arrangement med betaling kan du vælge mellem:

  • MobilePay
  • Betalingskort (Visa/Mastercard) 

Når du betaler via MobilePay, får du en anmodning på din mobil, som du blot godkender. Kvitteringen sendes automatisk til din email eller som SMS.

Afmelding

Hvis du bliver forhindret i at deltage, skal du kontakte kontoret, så hjælper vi dig.

Fordele ved det nye system

  • Enkelt og overskueligt design
  • Hurtig adgang til dine egne tilmeldinger
  • Mulighed for selv at melde afbud
  • Sikker betaling
  • Bedre overblik over dine aktiviteter

Hold dig opdateret

Vi informerer løbende om nye funktioner i vores lokale nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Gode råd

  • Læs vejledningen grundigt første gang du tilmelder dig.
  • Gem login-siden som favorit i din browser.
  • Kontakt os hellere én gang for meget end én gang for lidt – vi hjælper dig gerne.

Vi glæder os til at tage det nye bookingsystem i brug – sammen med dig!

Sidst opdateret 17.10.2025