Erindringsvandringer 2025
Vi gennemfører endnu en sæson med spændende erindringsvandringer på Nivaagaards Malerisamling.
Takket være en donation fra Villum Fondens pulje Dagslys og samtidig mulighed for frisk luft inviterer Nivaagaards Malerisamling på en ny arrangementsrække. Erindringsvandringer er guidede gåture i museets Reservat for truede ord. Sammen oplever vi den smukke natur, hører små litteraturuddrag og snakker om minder og glemte ord. Et ord kan vække meget andet end dets betydning: Erindringer om en særlig person, der plejede at bruge ordet, en særlig kontekst det indgik i, måske en genstand som ikke bruges længere.
Formålet med erindringsvandringerne er at få frisk luft, at bruge vores sanser og at få gang i nogle gode samtaler, der kan fortsættes over en kop kaffeagefter. I år kan Reservatet for truede ord desuden opleves sammen med en helt frisk omgang ”Spirende ord” (ord på vej ind i det danske sprog), udarbejdet i samarbejde med områdets 8. klasser, samt Ann Lislegaards lydværk af tabte og udsatte fuglestemmerExtinction – The Lost Voices.
Vandringerne er ikke fysisk strabadserende, men kræver at man kan gå og stå udenfor på ujævnt underlag i cirka en times tid. Vandringernes følger samme struktur hver gang, så meld dig kun til et enkelt arrangement.
Pris: 50 kr.
Dette inkluderer erindringsvandring med guide, gratis indgang til museet og den aktuelle særudstilling og en kop kaffe i caféen.
Find oversigten over de forskellige vandringer her - klik på Sprog, film og litteratur
Årets erindringsvandringer finder sted:
18. juni kl. 13-15
18. juni kl. 15-17
20. juni kl. 13-15
20. juni kl. 15-17
27. august kl. 13-15
27. august kl. 15-17
29. august kl. 13-15
29. august kl. 15-17
12. september kl. 13-15
12. september kl. 15-17
NB: Der er et meget begrænset antal pladser på hver vandring. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet gennem Ældre Sagens bookingsystem.
Sidst opdateret 08.07.2025