Demensvenlig lokalafdeling
Alle Ældre Sagens lokalafdelinger er demensvenlige og arbejder efter 4 anbefalinger. Dem finder du her på siden.
Lokalafdelingerne arbejder med demens på forskellige områder og har en bred vifte af tilbud landet over. Lokalt er der mødesteder og demenscaféer, og mange lokalafdelinger har besøgsvenner og følgesvende, motionstilbud, demenskor og arrangementer, hvor der sættes fokus på demens.

De 4 anbefalinger
For at hjælpe din lokalafdeling, har vi fire enkle anbefalinger til, hvordan I kan gøre lokalafdelingen mere demensvenlig.
- Lokalafdelingen har en eller flere demensansvarlige
- Tilbud om aktiviteter for mennesker med demens og/eller pårørende
- Fællesskaber og rummelighed for alle
- Del viden- også på den lokale hjemmeside
Grundbog til frivillige om demens
For at give lokalbestyrelser, demensansvarlige, aktivitetsledere og frivillige indenfor demensområdet et værktøj, har vi udviklet Grundbog til frivillige om demens. Bogen giver overblik samt anbefalinger til, hvordan I kan arbejde med demens, og hvordan I kan udvikle indsatsen lokalt, og man kan få overblik over hvordan demensindsatsen er og der er gode råd og vejledninger omkring demens og samvær.
Grundbogen henvender sig til primært til tre grupper af frivillige: Lokalbestyrelser, Demensansvarlige og Aktivitetsledere inden for flere områder i den sociale indsats samt motion.
Samarbejde
For at styrke og støtte samarbejdet mellem lokalafdelingerne og demenskoordinatorer, kommuner og andre professionelle deltager konsulenterne hvert år på konferencen Demensdagene samt på Demenskoordinatorerne i Danmarks årsmøde – DKDK. Her får besøgende information om Ældre Sagens indsats lokalt og overordnet samt indblik i de materialer, vi stiller til rådighed bl.a. Ældre Sagens demensguide, sangbøger og 10 veje til 100 aktiviteter.