Pasning af døende – plejevederlag

Sidst redigeret den 20.08.2025

Ønsker man at passe en pårørende, som er døende, kan man søge et plejevederlag.
Det kan man gøre uanset, om man er i arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, er arbejdsledig, studerende, folkepensionist, førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager eller hjemmegående.

Der er ikke krav om et egentligt familieforhold, det er dog afgørende, at der er en personlig relation til den døende. Der er heller ikke krav om fælles bopæl.

Ansøgning om plejevederlag skal ske til den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, og det vil være den kommune, der udbetaler plejevederlaget. Plejeforholdet kan foregå i den døendes hjem eller i hjemmet hos den, der søger plejevederlaget. Ordningen kan ikke gives, hvis den døende bor på plejehjem, i plejebolig, hospice og lignende. Ordningen om pasning af døende er omfattet af ældreloven uanset den døendes alder - se afsnittet Ældreloven eller Serviceloven.

Betingelser
Der er tre betingelser, som alle skal være opfyldt.

  1. Personen skal være døende med prognose om kort levetid, og behandlingsmulighederne skal være udtømte eller udsigtsløse
  2. Det skal, efter en lægelig vurdering, være muligt og hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet
  3. Den døende og den pårørende skal begge være indforstået med ordningen

Ordningen er ikke forbeholdt bestemte sygdomme. Blandt de oftest forekommende sygdomme er kræftlidelser, men der kan også være tale om langt fremskredne lungesygdomme, hjertesygdomme, nyresygdomme eller andre lidelser.

Man er berettiget til plejevederlag, når de tre betingelser er opfyldt, også selv om lægen ikke konkret angiver årsagen til, at personen er døende.

Plejevederlag kan ydes, så længe betingelserne er opfyldte. Der er ingen tidsbegrænsning, og plejevederlaget ophører ikke ved midlertidige indlæggelser eller ved behov for midlertidig aflastning.

Retten til plejevederlag ophører, når plejeforholdet afsluttes. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet.

Kommunen kan undtagelsesvis beslutte, at plejevederlaget skal ophøre, hvis pleje i hjemmet ikke længere kan anses for hensigtsmæssig.

Plejevederlaget
Lønmodtagere har ret til fravær fra arbejdet i den eller de perioder, hvor pågældende modtager plejevederlag.

Plejevederlag kan ydes fra få timers nedsat arbejdstid til fuld tid. Ved nedsat arbejdstid sker beregningen ud fra en forholdsmæssig beregning. Flere pårørende kan deles om plejen, plejevederlaget vil ligeledes blive sat forholdsmæssigt ned.

Plejevederlagets størrelse
For personer, der mister en arbejdsindtægt, svarer plejevederlaget til 1,5 gange af det sygedagpengebeløb, som man vil have ret til i tilfælde af egen sygdom, dog højst 197,24 kr. pr. time. Selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige sygeforsikring, kan få plejevederlag fra første fraværsdag. Hvis man er berettiget til et plejevederlag beregnet på grundlag af sygedagpengebeløbet, kan man i stedet vælge at få basisbeløbet på 18.268 kr., hvis det er mere fordelagtigt. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt.

Personer, der ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ikke har ret til sygedagpenge, fx hjemmegående ægtefæller eller pensionister, vil få basisbeløbet på 18.268 kr. månedligt. Modtager man en offentlig ydelse fx social pension eller efterløn, vil plejevederlaget træde i stedet for denne ydelse.

I ganske særlige tilfælde kan kommunen yde et højere plejevederlag, fx hvis der er tale om store forsørgerbyrder, eller andre høje, faste og rimelige udgifter. 

Kommunen trækker A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlaget, men der skal ikke indeholdes ATP, da der er tale om et vederlag.
Der optjenes ikke ret til feriepenge, da der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

Når man søger om plejevederlag, bør man sikre sig, at man bevarer sine rettigheder på arbejdspladsen. Undersøg fx muligheden for at opretholde pensionsordning.

Nogle arbejdsgivere yder løn til en ansat, under dennes fravær fra arbejdet, i forbindelse med pasning af en nærtstående. Den ansatte har så ikke en tabt arbejdsindtægt, der berettiger til plejevederlag. I det tilfælde udbetales plejevederlaget til arbejdsgiveren.

Samspil med offentlige ydelser
Plejevederlag kan ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse som fx social pension eller efterløn.

Ydelser, der forudsætter, at man modtager offentlig forsørgelsesydelse, bortfalder. Fx vil en folkepensionist ikke kunne få boligydelse i den periode, der udbetales plejevederlag. Man vil imidlertid kunne få boligsikring, hvis man opfylder betingelserne for det.

Er der en anden folkepensionist i husstanden, kan husstanden dog fortsat modtage boligydelse.

Samordning med social pension
Udbetaling af pensionen standser med virkning fra den 1. i måneden efter, der er bevilget plejevederlag og genoptages med virkning fra den 1. i den måned, hvor den nærtstående er død, eller hvis modtageren beder om det.

På den måde får længstlevende ret til efterlevelsespension, hvis der er tale om to gifte eller samlevende pensionister.

Ligeledes vil den længstlevende være berettiget til boligydelse fra tidspunktet for genoptagelsen.

Er der udbetalt plejevederlag for den måned, hvor dødsfaldet sker, skal det betales tilbage.

Genoptagelse af udbetaling af pension sker uden ansøgning.

Anden hjælp under plejeforløbet
De almindelige tilbud om hjælp, skal også gives til døende, der plejes i hjemmet af en pårørende.

Kommunen skal oplyse om mulighederne for at få fx personlig og praktisk hjælp, hjemmesygepleje, døgnpleje, hjælpemidler, boligændringer, smertebehandling, afløsning og aflastning. Selv om en nærtstående påtager sig plejeopgaven, vil der ofte være behov for, at kommunen giver ekstra hjælp.

Der bør, når plejeforholdet etableres, være et nært samarbejde mellem den praktiserende læge, den pårørende der yder pleje, den døende og kommunen. Det kan være en fordel, at kommunen udpeger en kontaktperson, som kan koordinere forløbet.

Der kan, efter en konkret vurdering, gives hjælp til sygeplejeartikler og lignende. Der er tale om udgifter, som ville være ydet, hvis den døende var indlagt på sygehus. Der kan eksempelvis ydes hjælp til egenbetalingen til sondeernæring og ernæringspræparater og ekstra vask af sengelinned/linnedservice.

Derudover kan der ydes hjælp til egenbetaling til fysioterapi og psykolog. Hjælpen gives uden hensyn til den døendes og familiens økonomiske forhold.

I nogle situationer kan der ydes tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Se afsnittet Handicapkompenserende ydelser under Sundhedsområdet.

Ansøgning skal indgives til kommunen.

Den pårørende bor i udlandet, og den døende bor i Danmark
En pårørende der bor i udlandet, og som kan tage lovligt ophold i Danmark, vil kunne få plejevederlag ved pasning af en herboende døende. Pårørende, som efter bestemmelser i EU-retten, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, herunder reglerne om sygedagpenge, kan få plejevederlaget beregnet på grundlag af det sygedagpengebeløb, som den pågældende er berettiget til. Ellers vil den pårørende være berettiget til plejevederlagets basisbeløb.

Den døende bor i udlandet
Der kan som hovedregel ikke udbetales plejevederlag til pleje af en døende i udlandet.

EU-retten betyder dog, at man i nogle tilfælde kan have ret til plejevederlag ved pasning af en døende, der bor inden for EU, EØS og Schweiz eller er omfattet af en af EU's udtrædelsesaftaler med Storbritannien (Brexit).

Hvis både den døende og plejeren bor i udlandet
I disse tilfælde kan der være ret til plejevederlag, hvis den døende bor inden for EU, EØS og Schweiz, eller er omfattet af en af EU's udtrædelsesaftaler med Storbritannien (Brexit). Plejeren skal i medfør EU-retten være omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Se også afsnit om:

Indhold hentes