Deling af formuen og særejetyper

Sidst redigeret den 15.01.2025

Ved separation eller skilsmisse skal formuen deles.

Hvordan formuen skal deles, afhænger af om der er delingsformue eller særeje i ægteskabet.

Delingsformue (tidligere kaldet fælleseje)
Ægtepar, der ikke har oprettet en ægtepagt om særeje, har delingsformue. Det kaldes også formuefællesskab.

Formuefællesskab betyder ikke, at ægtefællerne ejer alt i fællesskab. De ejer nemlig hver især det, de har bragt med ind i ægteskabet. Det samme gælder det, de senere har fået som løn, selv har købt, arv, gaver, lotterigevinster og lignende. På samme måde hæfter ægtefællerne hver især for egen gæld, både den de har bragt ind i ægteskabet, og den de har stiftet i ægteskabet. 

Ordet delingsformue eller formuefællesskab skyldes, at værdierne skal deles lige ved separation og skilsmisse, hvis begge på det tidspunkt har en positiv nettoformue (man ejer mere, end man skylder). Har den ene en negativ nettoformue, beholder vedkommende selv hele gælden, men skal have halvdelen af den andens positive nettoformue.

Uden for formuefællesskab er rimelige pensionsordninger samt arv eller gaver, der er modtaget som særeje og holdt adskilt fra fællesformuen. Disse indgår derfor ikke i delingen af formuen. 

Særeje
Ægtefæller kan i stedet for formuefællesskab oprette en ægtepagt om særeje. En ægtepagt er en skriftlig, underskrevet og juridisk bindende aftale. Man kan fx aftale, at der skal være særeje ved skilsmisse, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. En ægtepagt skal være tinglyst for at være gyldig. 

Det er vigtigt, at man nøje overvejer, hvad man vil opnå med en ægtepagt om særeje. Det anbefales at lade en advokat hjælpe med udformningen, så man kan være helt sikker på, at særejet svarer til det, man har tænkt sig.

Særeje kan også være oprettet ved modtagelse af arv eller gave. Dette kræver at gavegiver, eller den man arver, i et testamente eller gavebrev har gjort arven/gaven til særeje. Det kræver ligeledes at gaven/arven efter modtagelsen er holdt adskilt fra ens øvrige formue. Hvis arven/gaven er kontante midler, anbefales det derfor, at arven/gaven indsættes på en særskilt konto, og ikke sammenblandes med andre midler. 

Der findes forskellige typer af særeje, som vil blive gennemgået nedenfor. De forskellige typer af særejes betydning ved dødsfald er nærmere forklaret i afsnittet Arv i parforhold i kapitlet Arv, testamente, dødsbo og gaver.  

De forskellige former for særeje kan tidsbegrænses, ligesom man kan bestemme, at det kun skal omfatte bestemte genstande eller en bestemt sum. 

1. Skilsmissesæreje
Ved skilsmissesæreje beholder hver ægtefælle sit eget særeje ved separation/skilsmisse. Værdierne bliver altså ikke delt lige mellem dem.

Hvis man er gift ved den enes død, er skilsmissesæreje ikke en hindring for, at længstlevende kan vælge at sidde i uskiftet bo, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

2. Fuldstændigt særeje
Ved fuldstændigt særeje beholder ægtefællerne sit eget særeje ved både separation/skilsmisse og ved død. Man kan derfor ikke sidde i uskiftet bo med fuldstændigt særeje. Delingen ved separation/skilsmisse er den samme som ved skilsmissesæreje. 

3. Kombinationssæreje
Kombinationssæreje kan kombineres på mange måder og have forskellige sammensætninger. Den mest almindelige form for kombinationssæreje, anvendes for at sikre, at den længstlevende ægtefælle modtager mest muligt ved den anden ægtefælles død. Læs mere herom i afsnittet Arv i parforhold i kapitlet Arv, testamente, dødsbo og gaver.  

Deling af formuen
Udgangspunktet for bodelingen er det, ægtefællerne selv aftaler. Hvis parterne kan blive enige om, hvordan delingen skal ske, kan de derfor selv bestemme det.  

Hvis parterne ikke kan blive enige, så skal der udfærdiges en fortegnelse over værdien (salgsværdien) af det, som hver part ejer. Som ovenfor beskrevet, skal særeje ikke deles, og delingsformue skal deles som beskrevet ovenfor herom.  

Er en genstand, fx en bil eller en fast ejendom, købt af begge, indgår halvdelen af salgsværdien i hver parts formue, ligesom fælles optaget gæld fordeles ligeligt i opgørelsen, men begge parter hæfter fortsat solidarisk for hele gælden. 

Udgangspunktet for bodelingen er den bestående formue pr. den dag, Familieretshuset modtager anmodning om separation/skilsmisse. 

Selve værdien af aktiverne og passiverne opgøres imidlertid som udgangspunkt pr. den dag, hvor bodelingen afsluttes (opgørelsesdagen). Det afgørende er salgsværdien på dette tidspunkt, og ikke hvad ejendelen i sin tid var anskaffet for.

Ting købt, eller gæld stiftet, efter udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset, falder udenfor bodelingen.

Man hæfter ikke for hinandens gæld, undtagen skattegæld stiftet under ægteskabet. I det tilfælde kan en ægtefælle afkræves at betale gælden, hvis den ægtefælle, der har stiftet gælden, ikke selv kan betale. 

Hver af parterne har som udgangspunkt førsteret til at udtage de værdier, den pågældende har 

• indbragt i ægteskabet
• fået som arv eller gave under ægteskabet 
• købt for egne penge under ægteskabet.

De udtagne værdier regnes herefter til ægtefællens del af delingsformuen. Udgør de udtagne værdier et større beløb end ægtefællens del af delingsformuen, skal ægtefællen godtgøre forskellen.

Hvis fast ejendom, som begge parter ejer, skal sælges i forbindelse med ægteskabets ophør, og den ene part vælger at blive boende i huset, indtil de nye købere overtager ejendommen, skal den pågældende ægtefælle indtil da betale husleje til fællesboet. Huslejen skal svare til den leje, der kunne opnås ved udlejning af boligen til fremmede.

Man skal være opmærksom på, at når først formuen er delt, og bodelingsaftalen er skrevet under, er det meget vanskeligt at få noget ændret. Så det er altid en god ide, at parterne får bistand fra hver sin advokat, når fællesboet skal deles.  

Er der mindreårige børn, indgår børnenes værdier og ejendele ikke i bodelingen, men følger børnene.

Særligt om rimelige kapital-, livrente-, alders- og ratepensioner
Disse pensioner skal som udgangspunkt ikke deles ved separation eller skilsmisse, uanset om parterne i øvrigt har formuefællesskab.

Der er mulighed for en godtgørelse for den part, der ikke ejer pensionsopsparingen, hvis parten stilles pensionsmæssigt urimeligt. Godtgørelsens størrelse vurderes ud fra pensionsordningernes art, forholdets varighed, formueforhold og omstændighederne i øvrigt. 

Godtgørelsen svarer ikke til ligedeling, og det kan give anledning til retssager, fordi parterne ikke kan blive enige om godtgørelsens størrelse.

Der er mulighed for ved ægtepagt under ægteskabet at bestemme, at pensionerne helt eller delvist skal være formuefællesskab.

Læs mere i afsnittet Skilsmisse og død under Private pensioner.