Hvor meget kan man bestemme over i et testamente

Sidst redigeret den 03.04.2025

Ægtefæller, børn, børnebørn og oldebørn er det, der i loven hedder tvangsarvinger. Man kan ikke gøre tvangsarvinger arveløse med et testamente.

Hvis man har tvangsarvinger, kan man bestemme over 3/4 af sin formue i et testamente. Minimum 1/4 af ens arv skal altså ifølge loven gå til ens tvangsarvinger. Det er dog muligt ved testamente at bestemme, at arven til et eller flere af ens børn skal begrænses til 1.510.000 kr. (2025).

Tvangsarvinger kan også give afkald på retten til at arve. Afkaldet kan gives enten til fordel for boets øvrige arvinger eller til fordel for ens egne livsarvinger.

Sidder man i uskiftet bo efter ens ægtefælle, og er der ikke tidligere oprettet testamente, kan man råde over 3/8 af delingsformuen (fællesboet). De sidste 5/8 går til tvangsarvingerne (og eventuelle testamentsarvinger bestemt af førstafdøde).

Den arv, der ikke er tvangsarv, er friarv. Man kan helt selv bestemme i et testamente, hvordan friarven skal fordeles, og hvem den skal gå til. 

Succesionsrækkefølge
I et testamente kan man oprette en succesionsrækkefølge. Det giver mulighed for at bestemme, at friarven skal tilfalde en arving på 1. pladsen og derefter en eller flere andre arvinger på senere pladser. Hvis arvingen på 1. pladsen afgår ved døden, så vil arvingen på 2. pladsen arve i stedet, og sådan fortsætter det.

Det er dog ikke muligt at indsætte flere ufødte personer efter hinanden.

Eksempelvis kan man bestemme, at arven skal tilfalde ens barn på førstepladsen, og at arven herefter er reserveret til ens barns kommende barn på 2. pladsen. Men du kan ikke bestemme, at arven derefter skal videre til et ufødte barnebarns evt. kommende børn.

Succesionsrækkefølger er juridisk kompliceret og kan give mange lavpraktiske udfordringer. Ældre Sagen anbefaler derfor altid, at man går til en advokat, hvis man vil oprette en succesionsrækkefølge.