Mens vi venter på Sundhedsstrukturkommissionen
Kronik bragt i Jyllands-Posten 13. august 2023.
Det er helt i hampen, når politikere, embedsmænd eller sundhedspersonale tillader sig at lyde overraskede over, at der kommer mange ældre i fremtiden og at disse ældre tilmed skal behandles på hospitaler og i konsultationer. I har vidst det siden 1943!
I perioden 1943-59 blev der født omkring 20% flere børn, end det gennemsnitlige fødselstal har været siden anden verdenskrigs afslutning. Det er derfor en af Danmarks ældste nyheder, at der kommer en stigende patientgruppe fra seniorer og ikke mindst fra de ældste over 80 år.
Så politikere og planlæggere, ansatte i sektoren og deres ledere har haft mange år til at tilpasse sig den nye situation.
Ældre Sagen bidrager med viden, erfaringer og forslag
Nu skal Sundhedsstrukturkommissionen om et år komme med forslag til en ny stor struktur for sundhedsvæsenet i Danmark.
Læs også: Ældre patienter i sundhedsvæsenet
Vi kommer til gengæld med hele tilgangen af nye patienter resten af århundredet. Derfor bidrager vi gerne med vores viden, erfaringer og forslag til kommissionens arbejde. Ældre patienter er uden undtagelse den gruppe patienter, der har størst og bredest erfaring med det nuværende system.
Kom ud af boksen
Der skal tænkes konstruktivt og ud af den lukkede boks, der er fyldt af frygt og næsten opgivelse.
En innovativ, privat virksomhed ville se opgaven som en bølge af muligheder at surfe på: Nye udfordringer, nye markedsmuligheder, nye uddannelser, nyt personale, ny ledelsesstil, nye organisationsformer, ny teknologi – alt sammen favnet af en ny struktur, der skal tilpasses fremtidens virkelighed.
Det er den begejstring og kreativitet, vi skal have frem.
Men offentlige administratorer har lydt som om, de ser opgaven som et stort bjerg, der skal bestiges.
Vi har råd
Selv indsigtsfulde mennesker glemmer ofte, at vi allerede i 2006 tog det første livtag med den nye spændende demografiske udvikling med færre unge, færre på arbejdsmarkedet og samtidig flere på pension og flere svækkede ældre.
Livtaget bestod af reformen i 2006, der var klar og skarp: En fortsat forhøjelse af pensions- og efterlønsalderen, så vi i 2030 når op på en pensionsalder på 68 år og i 2035 på 69 år.
Hensigten er, at pensionsalderen når op over 72 år i 2050, og fortsat skal stige resten af dette århundrede. Efterlønsalderen følger parallelt efter for til sidst at blive helt udfaset.
Det betyder, at der ikke i resten af dette århundrede bliver flere folkepensionister, og der kommer færre efterlønsmodtagere. Til gengæld fortsætter omkring 200.000 flere seniorer på arbejdsmarkedet!
Det er en værdifuld konstatering for trods ny teknologi så udvikler velfærd sig typisk i samklang med en stigende arbejdsstyrke. Så også her bidrager seniorerne.
Udenlandsk arbejdskraft er nødvendig
Strukturkommissionen må først og fremmest tænke i at tilvejebringe ny arbejdskraft til Danmark. Seniorer og ældre er leveringsdygtige i de første store udbud af arbejdskraft til det danske folk, men udlandet må med for at kunne klare den nødvendige udvidelse af arbejdsstyrken.
Og husk nu på, seniorerne kommer ovenikøbet selv med pengene. Den sene tilbagetrækning betyder at der lægges ekstra 30 mia. kr. i statskassen i 2030 og 80 mia. kr. ekstra i 2050. så der er ingen undskyldninger for ikke at få løst behandlingsopgaven eller plejeudfordringerne i den nærmeste fremtid.
Læs også: Et godt arbejdsliv og værdig tilbagetrækning
Men der er flere ting en ny struktur skal kunne.
Drop opdeling af opgaven mellem regioner og kommuner
I dag udgør strukturen med selvstændige regioner og kommuner en barriere for hurtigt at kunne lære af hinanden og udbrede ’bedste praksis’ til flere.
I disse år hvor teknologi og forsøg med nye organisationsformer vinder frem med forbløffende resultater, er det ikke hensigtsmæssigt at Danmark klamrer sig til en struktur opdelt i regioner og kommuner.
Når epokegørende nye måder at løse problemer på, når nye metoder eller ny teknologi giver bedre behandlings-, helbredelses- eller plejeløsninger, så skal vi i dag nærmest falde på knæ for de kommuner og regioner, der endnu ikke har indført de nye metoder og håbe på, at deres organisation snart besinder sig og følger med udviklingen.
Holland kan, så kan vi også
I den hollandske hjemmeplejemodel Buurtzorg vil en forbedring ét sted øjeblikkeligt kunne udbredes til resten af nationen, fordi det er en landsdækkende pleje- og sundhedsorganisation. Det må vi kunne lære af i Danmark.
Samtidig ved vi, at regeringens politik vil være at lægge flere og flere sundhedsopgaver ud til kommunerne. Sørg for at kommunerne er klar til at modtage opgaverne med tilstrækkelig faglig styrke, så vi ikke får lokale discount løsninger, der blot vil betyde nye genindlæggelser på hospitaler.
Med nationale kliniske standarder må de kommunale administrationer respektere retningslinjerne og underordne sig de nationale sundhedspolitiske anvisninger. Det bliver et helt nyt liv for kommunerne, så efter kommissionens forslag kan der komme en lang periode med tilpasninger og opvågning til den ny virkelighed.
Men det slutter ikke her.
Læg ministerierne sammen
I en sådan ny struktur vil det ikke længere være hensigtsmæssigt at have to forskellige nationale myndigheder på regeringsniveau.
Der skal samtænkes, der skal udarbejdes en samlet strategi for både sundhed, pleje og omsorg.
Sundhedsministeriet, Ældreministeriet og Socialministeriet skal samles i et velfærdsministerium. Det vil sikre et helhedssyn med fokus på både forebyggelse, pleje og helbredelse. Hospitaler, praktiserende læger, plejeinstitutioner og hjemmepleje skal sammentænkes på alle niveauer.
Allerede i dag er der indført ordninger om plejehjemslæger. Og i Silkeborg samkøres hjemmeplejen med de medicinske afdelinger, så der er gode konkrete erfaringer at trække på.
Behov for akutplan nu og her
Men inden alt dette er kommet på plads, må regeringen supplere med en akutplan som en overgang til den nye struktur. En plan, hvor der skaffes arbejdskraft i ind- og udland, hvor der gives støtte til etablering af langt flere faste teams i plejeområdet og hvor der stimuleres til helt tæt samarbejde mellem kommuner og regioner om patienterne.
Enhver strategi kræver sine ressourcer ellers skal man ikke gå i gang. Vi vurderer, at det kun vil kræve en andel af de mange milliarder, som ældre og seniorer hver dag bidrager med til fællesskabet gennem senere tilbagetrækning.
Når opgaven er løst
Når opgaven er klaret tilfredsstillende og vi står tilbage med den gode løsning, skal vi ikke bare læne os tilbage og bryste os af, at vi er blevet verdens bedste land at leve i som senior og som ældre patient.
På det tidspunkt skal vi levere ’den danske ældremodel’ videre til hele verden: Private firmaer skal levere modellen videre som systemeksport, og politikerne skal påvirke velfærden i EU og resten af verden ved at fortælle om ’den danske ældremodel’.
