Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Vær skeptisk - der er svindlere på spil.

Der er svindlere på spil - den mest voksende kriminalitets form i Danmark. Politiet oplever en meget stor stigning i sager, hvor ældre personer bliver snydt.
En anbefaling kan være at få udeladt nummer, så du ikke kan søges frem på søgesiderne: 118.dk, degulesider.dk og krak.dk. Dit telefonnummer bliver ikke hemmeligt, men kan bare ikke findes på søgesiderne.
Du kan få udeladt nummer gennem dit telefonselskab. Ring til dem og sig, at du ønsker UDELADT NUMMER.

Lokalt nyhedsbrev fra Vallø

Der er ingen aktuelle nyhedsbreve

Huskeregler:

  1. Vær skeptisk, hvis du modtager et uventet opkald, mail eller sms.
  2. Banken vil aldrig bede dig udlevere følsomme oplysninger over telefonen.
  3. Politiet eller banken vil aldrig komme hjem til dig for at hente dit hævekort, din kode eller andre værdigenstande såsom smykker.
  4. Hvis personen alligevel møder op hjemme hos dig, så afvis at lukke nogen ind.
  5. Udlever aldrig dit hævekort eller din kode.
  6. Udlever aldrig smykker, kontanter eller andre værdigenstande.

                                                                                                           Kildeangivelse: Midt- og Vestsjællands Politi.

Her er yderligere 5 enkelte ting, du selv kan gøre - allerede i dag.

  1. Tjek altid afsenderens adresse: Mails fra svindlere kan se ægte ud. Men se på selve e-mail adressen. Er der mærkelige tegn eller en underlig tegn som fx "@ingo-net.co? " Så lad være med at klikke.
  2. Lad dig ikke stresse: Mange svindlerbeskeder forsøger at presse dig til at handle hurtigt. De skriver fx: "Din konto er låst" eller "Du skal svarer inden 24 timer "  Husk: Banker og myndigheder beder dig aldrig om at tage hurtige beslutninger via mail eller SMS.
  3. Hold øje med links og vedhæftede filer: Bevæg musen hen over et link uden at trykke. Ser det mærkeligt ud - eller stemmer det ikke med afsenderen - så lad være med at klikke.
  4. Brug forskellige adgangskoder: Undgå at bruge den samme adgangskode flere steder. Brug gerne lange sætninger og skift dem ind i- mellem. Det gør det sværere for hackere at få adgang.
  5. Aktivér to-trins-bekræftelse: Flere og flere tjenester tilbyder, at du kan bekræfte med fx en kode på din telefon. Det tager lidt ekstra tid - men giver meget mere sikkerhed.

                                                                                                           Kildeangivelse: Duka A/S

Har du mistanke om, at du er blevet snydt?

Er du kommet til at udlevere dine bank oplysninger eller dit hævekort.

Så kontakt din bank for at få spærret dit hævekort eller kortspærring på tlf. 44 89 29 29

Kontakt herefter politiet på telefon 1 1 4

 

Sidst opdateret 19.05.2025