Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Gratis IT-kursus med fokus på basalt kendskab og digital sikkerhed.

Køge Handelsskole tilbyder i samarbejde med Ældre Sagen kursus i basalt kendskab og digitalt sikkerhed.

Har du lyst til at udvide dine IT-kundskaber og blive bedre til at bruge computer, smartphone og tablet? Og lysten til at lære mere om, hvordan man undgår digital svindel. Køge Handelsskole tilbyder gratis undervisning som starter i uge 33, i Køge og Store Heddinge.

På dette basiskursus i IT og digital sikkerhed starter vi med de helt grundlæggende funktioner i anvendelse af PC, tablets og smartphones. Derudover vil vi bl.a. arbejde med Office-pakken og søgemaskiner, sikkerhed på computeren og internettet, online handel, overførsel af billeder, opsætning og brug af Mit-ID, netbank og e-mail, samt hentning af apps til tablets og smartphones. Vi vil også blive introduceret for de muligheder, der ligger i anvendelsen af kunstig intelligens (AI/ChatGPT). Vi forsøger at tilpasse undervisningen til dine behov, så du føler dig godt klædt på til at bruge din digitale enhed i det omfang du ønsker.

Undervisningssteder og perioder:

Køge Handelsskole, Campusbuen 21, 3 sal., Køge.

Mandag den 11. august til og med den 6. oktober 2025 i tidsrummet kl. 12.00 - 15.00

eller

Torsdag den 14. august til og med den 9. oktober 2025 i tidsrummet kl. 12.00 - 15.00

Algade 17, st., 4660 Store Heddinge

Tirsdag den 12. august til og med 7. oktober 2025 i tidsrummet kl. 12.00 - 15.00

Kurset er en gang om ugen fordelt på 9 mødegange. Vi har computere og iPads til rådighed, men du er også velkommen til at medbringe din egen PC eller tablet.

Tilmelding skal senest den 27. juni til:

Mette Petersen på tlf. 91 34 66 16 eller på mail: msj@khs.dk

 

Sidst opdateret 13.06.2025