Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Tryghedsopkald

Få et opkald hver morgen, så er du sikker på at få hjælp, hvis du får brug for det.

Et tryghedsopkald er en fast, daglig opringning, hvor du bliver kontaktet for at sikre,
at du har det godt. Det kan være en kort samtale med en venlig stemme, som spørger,
hvordan du har det – eller blot et tjek, hvis det er det, du foretrækker.

Opkaldene skaber tryghed i hverdagen og giver både dig og dine pårørende ro i sindet.
Hvis du ikke svarer, bliver der fulgt op efter en fast plan, så du altid er i sikre hænder.

Når du melder dig til et tryghedsopkald, oplyser du samtidig en, som har en nøgle til dit hjem -
det kan være en ven, familiemedlem eller hjemmehjælper. Så kan opringeren ringe til den person,
hvis du en morgen ikke tager telefonen, eller du har problemer.  

Ring til kontaktpersonen for tryghedsopkald, Ingeborg Alslev, tlf. 30 27 12 83

Sidst opdateret 12.05.2025