Det arbejder bestyrelsen videre med
Tak for de gode input til aktiviteter i Ældre Sagen Solrød, som vi modtog på Årsmødet i marts.
Bestyrelsen har nu drøftet forslagene og er kommet frem til følgende:
Vi arbejder videre med:
- Hyggeklubber for førtidspensionister 40-55 år.
- Noget for de yngre førtidspensionister 30+.
- Fællessang.
- En månedlig sangaften, måske med fortælling om sangens historie.
- Madlavning for mænd.
Disse 5 aktiviteter vil vi gerne have på programmet, MEN det kræver, at der er frivillige, der melder sig til at stå for de enkelte aktiviteter som ledere/tovholdere.
6. Foredrag om ”syg i hjemmet” og støtte-/plejemuligheder.
Velfærdsteknologi og spørgsmålet om, hvad kommunen tilbyder og kan tilbyde er på vores
dagsorden – ikke mindst i forbindelse med det forestående kommunalvalg, KV25, i efteråret.
Vi sigter mod at få arrangeret et foredrag om emnet.
7. Information/foredrag om økonomi, når ægtefællen kommer på plejehjem.
Måske fletter vi emnet sammen med punkt 6.
8. Vil det være muligt for Ældre Sagen Solrød at få kommunen til at behandle borgerne
mere værdigt?
Her henviser vi generelt til hovedorganisationen Ældre Sagen. Det er her, der arbejdes med
den problematik på landsplan.
Vi hører dog gerne om konkrete problemstillinger lokalt og vil så vurdere, om vi skal og kan
gå ind i ”sagen”.
9. Udendørs Pickleball på tennisbanerne i Jersie.
En afklarende undersøgelse er sat i gang.
10. Undervisning i forebyggelse af skader i Pickleball.
Vi laver en aftale med fysioterapeut Pouline Gringer om kursus i efteråret
– også gerne for andre af vores sportsaktiviteter.
Dette overlader vi til andre:
- Vin- og ølsmagning.
Det kan andre aktører meget bedre tilbyde. - Fællesrejser og ferieture.
Vi kan ikke konkurrere prismæssigt med diverse rejseudbydere. - Curling.
Her henviser vi til 60+, som har den aktivitet. - Søndagscaféer generelt med og uden indhold. Tidligere kom man med sine hjemmelavede madder og kunne købe øl/vand og kaffe, og så spillede Svend på sit orgel og vi kunne danse til.
Vi kan desværre ikke tilbyde Søndagscaféer uden at generere underskud. Vi vil måske forsøge ”spis sammen”-arrangement som en søndagsaktivitet. - Golf for begyndere.
Findes andre steder.
Andet:
Bladet fire gange årligt?
Bestyrelsen har vurderet, at 2 gange årligt dækker behovet, da nyheder og ændringer bliver meddelt direkte til deltagere via vores nyhedsbreve og vores hjemmeside.
Vi er allerede i gang og glæder os til at arbejde videre med listen. Som I også kan se, mangler vi frivillige på nogle af aktiviteterne, så spred gerne det gode budskab. I vil løbende kunne følge med her på hjemmesiden og/eller i vores nyhedsbrev.
Endnu en gang tak for bidragene.
På bestyrelsens vegne
Bente Helring
Formand
Ældre Sagen Solrød
Sidst opdateret 21.05.2025