Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

4-dages tur til Nordjylland fra 15. til 18. maj 2025

Billederne er taget af Anne Karsvang med tilladelse fra borgerne.

36 glade borgere tog afsted fra Sct. Bendts Kirkeplads torsdag, den 15. maj kl. 08.00 i det flotteste solskinsvejr med kurs mod Frederikshavn med Hans fra Edelskov Bus som vores chauffør i de kommende 4 dage.

Undervejs kørte vi til Vejle Havn, hvor vi skal kigge lidt på 2 af byens vartegn, nemlig det spøjse boligbyggeri ”Dråben” og det nye ”Fjordenhus” bygget af Kirk-Johansen familien, der indtil 2007 var en del af Lego koncernen. Fjordenhus er designet af den kendte kunstner Olafur Eliasson. Byggeriet blev indviet 9. juni 2018 og er en kæmpe turistmagnet i Vejle.

Næste stop er nok Kronjyllands mest berømte kro, Hvidsten Kro, hvor vi skal spise frokost. Efter frokost er der god tid til at nyde lokationerne på og omkring kroen inden vi fortsætter til vores Hotel Jutlandia i Frederikshavn, hvor vi skal bo de næste 3 nætter med indkvartering og middag på hotellet.

Tidligt næste morgen sejlede vi til Læsø, hvor vi mødte vores lokalguide Jørgen Toftlund. som tog os med rundt på Øen, hvor vi bl.a. besøgte Læsø Saltsyderi, så de meget særprægede tanghuse og besøgte Rie som havde specialiseret sig i den spiselige tang. Vi spiste frokost på Læsø Marinapark inden turen gik tilbage til fastlandet.

Så stod dagen i Skagens tegn. Vi mødtes med den lokale ”Skagbo” guide Tove, som tog os med ud til Grenen, hvor vi for en stund byttede bussen ud med Sandormen, der tog os helt ud hvor Danmark slutter og Skagerrak og Kattegat mødes.

Derefter går turen til Skagen by, hvor vi hører om husenes karakteristiske gule farve og hvorfor der er hvide blonder på de røde tegltage. Vi skal også rundt om havnen om stedets forvandling fra et lille fiskerleje til Danmarks største fiskerihavn. Vi kører også forbi Klitgården som Kong Christian den 10. lod opføre i 1914. Senere blev det overdraget til Arveprins Knud og Carolina Mathilde. Efter arveprinsessen død i 1995 valgte arvingerne at sælge Klitgården, som siden år 2000 har fungeret som refugium for videnskabsmænd og kunstnere.
Vi slutter dagen med at se den tilsandede kirke og høre fortællingen om kirkens usædvanlige skæbne inden vi sidst på eftermiddagen kører tilbage til vores hotel.

Den 18. maj pakkede vi bussen, MEN oplevelserne er langt fra slut. Vi besøge den lille Ø Fur på bare 22 km2, her møder vi lokalguiden John Bertelsen, der også er museumschef på øen. Han tog os på en 2 timers rundtur på øen. Noget af en bedrift, idet John Bertelsen er blind. Vi slutter besøget med frokostbuffet på Fur Færgekro inden vi sætter kursen mod Ringsted hvor vi var hjemme omkring kl. 19.00.

De 2 turhjælpere Keld og Anne siger tak for en rigtig god og oplevelsesrig tur med lutter glade gæster. En rigtig fin tur arrangeret af Edelskov Bus med vores altid trofaste chauffør Hans.

 

Sidst opdateret 19.05.2025