Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Sort Sol over Ældre Sagen den 11. oktober 2025 Sol

Salg af billetter fra den 14. august på kontoret kl. 09.15. Der er mulighed for at ringe til kontoret på tlf. 42 50 09 55 eller 40 20 09 40 fra kl. 09.15 og få et kø-nr.
Der tages dog forbehold for at billetterne kan være udsolgt.

Sort sol over Ældre Sagen i oktober.

Lørdag den 11. oktober kl. 10.00 afgår Edelskovbussen fra Sct. Bendts Kirkeplads med retning mod Sønderjylland med de medlemmer og ikke medlemmer, der har booket billet til en oplevelse af det spændende, imponerende og pittoreske naturfænomen, Sort Sol, hvor op til en million stære vender i luften på et splitsekund.

Med frokost undervejs på Fjeldsted Skovkro på Fyn går turen til Lægan Pumpestation, den største af de 4 pumpestationer i Tøndermarsken, hvor den lokale guide vil fortælle om sjældne fisk og skibsfart, inden bussen fortsætter til de områder, hvor der mulighed for at se Sort Sol.

Søndag vil, efter god tid til at nyde morgenmaden på Hotel Tønderhus, byde på shopping hos Fleggaard i Süder Lügum. Så husk gyldigt pas og fyldig portemonnæ!

På hjemturen lægges vejen inden om Vissenbjerg Storkro, hvor frokosten indtages.

Forventet ankomst i Ringsted kl. 17.30.

Tilmelding til turen starter torsdag den 14. august med udlevering af kønumre fra kl. 09.00. Selve salget begynder kl. 09.15. Max 2 billetter pr. kønummer. Der er mulighed for at ringe til kontoret på tlf. 42500955 eller 40200940 fra kl. 09.15 og få et kønummer, dog med det forbehold, at billetterne kan være udsolgt!

Sidst opdateret 11.08.2025