Demensaflastning og pårørende-cafe
Kontaktperson: Birthe Søgaard, tlf. 2466 0774, mail: bsoegaard@bbsyd.dk
Demens ændrer hvert år livet for mange familier. Men livet med demens skal ikke gå i stå. Derfor tilbyder vi hjælp, støtte, rådgivning og aktiviteter, som kan være med til at give en så god og aktiv hverdag som muligt, på trods af en demenssygdom.
Aflastning af pårørende til demente
Demensvennerne i Ribe tilbyder at give dig et tiltrængt åndehul og en mulighed for at komme hjemmefra et par timer.
Demensaflasteren tilbyder at være i hjemmet nogle timer, så du får mulighed for at gå ærinder, møde venner eller gå til en fritidsinteresse.
Frivillige demens-aflastere er sammen med den demensramte og hyggesnakker, går ture eller hvad der nu passer bedst. Derudover kan aflasteren henvise til en bisidder og personlig støtte for de pårørende.
Café for pårørende
Demensvennerne i Ribe tilbyder café for pårørende en gang månedligt.
Kontakt Birthe Søgaard for nærmere oplysning.
Vil du vide mere:
Her kan du få viden og gode råd til hverdagen med demens
Sidst opdateret 09.05.2025