referat 2
Odense, den 30. juni 2025
Referat
Bestyrelsesmøde i Odense Lokalafdeling
Dato og klokkeslæt: onsdag, den 25. juni 25 kl. 10.00-13.00
Mødelokale: Kochsgade 23B
Deltagere: Helle Frøslev, Karin Petersen, Kim Slott, Sonja Vind,
Gert Broxgaard, Bodil Boe Lystlund
Afbud:
1. Godkendelse af dagsordenen.
Godkendt.
2. Økonomi.
Preben Andersen deltog i dette punkt på mødet. Mødes for første gang med
hele bestyrelsen, derfor indledes med en præsentation af alle.
København har sendt afregning for udlæg af udbetalinger i de sidste ca. 3
måneder. Helle og Helle overfører beløbet til København. P.t kan der kun
oprettes en licens til kasserermailen, det undersøges, om der kan oprettes to.
3. Orientering fra formanden.
Det blev foreslået, at der bør være nogle spilleregler for bestyrelsesmødet,
Efter tur kommer man med de input, man ønsker. Der blev talt om, hvordan
man konstruktivt stopper uhensigtsmæssige samtaler. Man blev enige om,
at uhensigtsmæssig samtale stoppes ved navn. En enkelt mente, der er
for lidt tid til at debattere de enkelte punkter. Kan løses ved en kortere
dagsorden eller længere/flere møder. Man bør holde sig til emnet under hvert
punkt. Vær opmærksom på eget kropssprog. Tale bør udtrykkes i en ikke
nedværdigende tone. Enkelt udtrykte ønske om pause i mødet. Man enedes om
5 min. pause i mødet ca. kl. 11.00.
Petanque har sendt et ønske om tilskud til deres sommerafslutning. Beslutningen
blev, at vi siger nej, da vi ikke giver til de aktiviteter, der ikke betaler til ÆS for
deltagelse, men til arrangøren. Forslag om en pulje, som alle mindre aktiviteter
kunne søge til afslutninger. Det blev debatteret og undersøges inden
beslutning. Tages op igen efter sommerferien.
Helle F deltager i en referencegruppe for Ældre Sagens rejsehold.
Der ligger en partnerskabsaftale med Odense kommune om ensomhed. Den 26.
august er der et arrangement, som hedder ”Kamp mod ensomhed”. Sættes på
Facebook og i Nyhedsbrevet.
Den 3. september er der demenskursus i Holbæk og Aabenraa. Skal Ældre Sagen
Odense tage demens op igen? Dette blev debatteret og besluttet, at interesse-
rede melder sig til kurset.
Den 19. august er der et on-line møde om den nye ældrelov. Interesserede
tilmelder sig til on-line.
I øjeblikket hjælper handymen ikke i Gartnerbyen. Årsagen er, at de ikke kan
parkere derude. Helle F sender en skrivelse til involverede udlejere for at høre,
hvad der kan gøres, så de igen kan hjælpe de ældre beboere.
Fanefoden, som er indkøbt passer ikke. Firmaet har undersøgt rundt i landet,
men der er ikke nogen, der ligger inde med en fod, der passer. Bodil spørger en
”træmand”.
Bestyrelsen har bedt aktivitetsudvalget om et budget til de kommende 3
arrangementer. Dette skulle foreligge i dag inden bestyrelsesmødet, men der er
ikke indkommet noget. Det blev besluttet, at foreligger der ikke budget inden 24
timer, aflyses arrangementerne. Helle tager kontakt til Linda og Henning.
Et forslag om at afholde et formøde med medlemmerne inden mødet med
politikerne til kommunalvalget. Kan det nås inden selve mødet? Dette blev
debatteret. Tages op på mødet 1. august.
Materiale til kommunalvalget bestilles i København.
I september skal Helle og Karin til distriktsseminar.
4. Orientering fra bestyrelsen.
Kim fremlagde 2 tilbud i forbindelse med frivilligturen. Man enedes om forslag 1.
Gert ønsker datoer for kommende koncerter. Det blev den 25/9 og 13/11.
Gert udleverede tilbud om IT-kurser fra AOF.
Den 27/10 deltager Gert i IT-kursus.
Karin gjorde opmærksom på at være obs på de nyhedsbreve, der bliver sendt hver
onsdag fra København – husk at læse dem, der sendes mange oplysninger.
5. Referat fra møder i vores grupper.
Kim har modtaget tilbud m et foredrag ifm motion. Bjarne beslutter selv, om det
er et aktuelt foredrag for Ældre Sagen.
Husk at referater fra Seniorhuset sendes til hele bestyrelsen.
Sonja efterlyste lidt info om, hvad der sker i OUH-regi.
Kontoret + deltagere i Huset har holdt sommerafslutning. God tilslutning, god
stemning og et godt arrangement.
6. Opfølgning fra kursus (bestyrelsen).
Rekruttering af nye medlemmer. Man inviterer ind og annoncerer efter nye
bestyrelsesmedlemmer i god tid inden Årsmødet.
På kurset for bestyrelsen havde man en case ”Håbet og mareridtet” – Kim
renskriver dette til alle.
Gert udarbejder et forslag til oversigt over årets handleplaner - fra kurset.
Kopi af handleplaner udleveres. Godt kursus for bestyrelsen.
Langeskovs velkomsthilsen sættes på som punkt til næste møde.
Diverse plancher fra kurset kopieres og udleveres til alle
bestyrelsesmedlemmerne.
Som opfølgning på kurset er Gregers (ny konsulent) inviteret til møde hos os den
15. august kl. 13.00.
Til de frivillige udarbejdes der nogle retningslinjer + information om adfærd.
7. Storskærm i forbindelse med uge 40.
Der er indkommet et tilbud om radiospot i juli måned. Dette blev debatteret,
man enedes om at takke nej til radio og fastholder storskærm.
8. Status på organisationsplan.
På organisationsplanen mangler der undergrupper – hvor skal de placeres?
Gruppeledere skal placeres, det blev debatteret hvad ordet gruppeleder omfatter.
Hvad skal næste led hedde? – Aktivitetsledere? Tovholdere er ansvarlige uden
frivillige under sig.
9. Julefrokost.
Julefrokosten for frivillige er dateret til den 25. november. Til næste dagsorden
kan hvert bestyrelsesmedlem komme med forslag til lokalitet for afholdelse af
julefrokosten. Forslag til nye lokaliteter for afholdelse blev debatteret.
10. Eventuelt.
Planlægning af rekrutteringsugen i uge 40 tages op på næste møde.
Der er nu styr på alle nøglebrikkerne, en enkelt skal åbnes igen og en anden
skal lukkes, da det ikke er lykkes at inddrive den.
Karin efterlyste indlæg til dagsordenen fra alle bestyrelsesmedlemmer.
11. Evaluering af mødet.
Der blev udtrykt, at mødet forløb bedre, end tidligere.
Næste møde den 01. august kl. 10.00
Ref. Bodil
Sidst opdateret 12.07.2025