Rejser og ture
5105-A Omvisning på Brede Værk - 609
Kom med på en rejse tilbage i tiden til industriens vugge på det idylliske Brede Værk. Vi følger i fodsporene på fabrikantens og arbejdernes liv på tekstilfabrikken i perioden 1880 – 1910. Deres livsvilkår var dybt forskellige, men uløseligt sammenvævede.

Lokalafdeling
Hvidovre
Hvem
Kun for medlemmer
Pris medlemmer
210 kr., inkl. omvisning, men ex transport og frokost
Hvornår
04.09.2025 kl.09.00Mødested
Friheden station kl. 9.00
Beskrivelse
Undervejs dykker vi ned i Danmarks industrialisering samtidig med, at vi giver en lille smagsprøve på, hvad det ville sige at bo og leve på Brede Værk.
Det var et lille samfund i sig selv med mange af de faciliteter, der var nødvendige for enhver arbejdende familie.
Under omvisningen gør vi således en række stop, nemlig ved Brede Hovedbygning, Arbejderboligerne, Mesterboligerne, Købmandsbutikken, Skolen, Asylet, Fabriksporten, Spisehuset, Gartneriet, Modewegs obelisk, Nazareth-huset og Vandmøllen.
De fleste stop vil være udendørs, men der vil også være enkelte stop indendørs i Brede Hovedbygning og i Arbejderboligen.
Efter omvisningen er der mulighed for at spise frokost sammen til moderate priser for EGEN regning i caféen Brede Høker.
Turen er ikke egnet for gangbesværede.