Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Bliv frivillig som drømmeløber

Ældre Sagen i Hørsholm og kommunens hjemmepleje har indgået samarbejde om projektet ”Drømmeløber” og søger frivillige.

Som drømmeløber i Hørsholm er man frivillig, der ”løber” for at opfylde en ældre medborgers ønske eller drøm.

Ud fra samtaler mellem Hørsholm Kommunes medarbejdere og ældre mennesker, vokser der ønsker og drømme. Drømmene kan være meget forskellige, det kan fx være en kop kaffe på Rungsted Havn, en tur i Zoologisk Have eller at besøge ægtefællens gravsted.

Drømme med mulighed for stor livsglæde – men kun ved hjælp af dig og holdet af frivillige Drømmeløbere. At opfylde drømme som Drømmeløber er en ad-hoc opgave, så hvis du er fleksibel og tålmodig og har lyst til at gøre en fantastisk forskel, så hører vi gerne fra dig.

Hør mere hos Bente Østerbye fra Ældre Sagen i Hørsholm, 27 89 31 89 eller mail: bente.osterbye@gmail.com

Hvis du allerede har besluttet dig for at blive ”Drømmeløber”,  er du velkommen til at melde dig ind i Ældre Sagen i Hørsholms Facebook-gruppe ”Drømmeløber Hørsholm”.

 

 

Sidst opdateret 11.05.2025