I omtalen af arrangementet i Sognegården denne efterårsdag blev der lovet magisk fællessang, skønsang og øjeblikke, der ville få alle til at grine, når MeloDivaerne skulle komme på besøg. Det var der 78 personer, der havde ladet sig lokke af, og var mødt op for at opleve med egne øjne og ører, om det nu også kunne passe.

MeloDivaerne er en gruppe på 6 damer, der alle har en tilknytning til Odder. De indledte deres show med fuld musik ved at komme syngende ind i salen iført festlige kjoler og med finurlige hatte eller fin hårpynt. Efter denne entre satte den ene af damerne sig ved flyglet for at akkompagnere de øvrige damers sang. Alt imens de sang fra deres festlige repertoire bevægede de sig rundt i lokalet og flirtede med herrerne, når sangene  lagde op til det. – Var det mon i forventning om det, at der var dukket procentvis flere herrer op på dagen, end normalt? – MeloDivaerne var glade for den pæne andel af herrer.

Jo, der var mange festlige sange på programmet, men også enkelte, smukke solonumre, bl.a. en fin udgave af Shu-bi-duas ”Hvalen Hvalborg”. MeloDivaerne havde ofte hørt påstanden om, at de var en kopiudgave af Syngepigerne fra ’Bakkens Hvile’, hvilket de benægtede. Men de kunne da godt synge et par af Syngepigernes numre; og det gjorde de så.

Mod slutningen af koncerten blev sidste nummer annonceret, og publikum blev gjort opmærksom på, at hvis de insisterede på et ekstranummer, skulle de bare vide, at så var MeloDivaerne nødsaget til at gå udenfor, for at indøve sådan en, som de ikke havde på programmet. Men da ekstranummeret blev krævet blev der straks udlevet røde bændler i forskellige former til alle, for nu skulle der viftes med røde ”bannere” til ”Vi Maler Byen Rød”.

Sådan sluttede et par festlige timer i selskab med MeloDivaerne. Og publikum kunne gå hjem med glad musik i ørerne og store smil om munden. Endnu en hyggelig eftermiddag i Sognegården.

 _/sks