Mandag - Trelde Næs:

Alle biler med 39 deltagere var som aftalt fremme ved P-pladsen ved Trelde Næs Naturcenter kl. 10. Vi startede med selvguided orienterende besøg på Naturcentret.

Trelde Næs er blandt en af Danmarks smukkeste naturperler. Skovene er meget gamle og drives med naturen og biodiversiteten i fokus. Undergrunden er næsten ren ler, hvilket skaber næssets særegne landskab med store ler skrænter ved kysterne. Her kan man med lidt held finde fossiler og se geologiske lag, som er mange millioner år gamle.

Spændende, spændende …... og dertil en helt særlig kulturhistorie.

Næsset har siden oldtiden været beboet af både fiskere og bønder, som utallige gange har været involveret i de uroligheder, der har præget området. Historien rummer bl.a. myter om Næssekongen, grev Trolle, og sørøvere. I mange år ejedes næsset af direktør og finansmand Harald Plum. Han brugte Trelde Næs som feriekoloni for sine ansatte, og byggede blandt andet Troldehuset, et savværk og Kulvig havn, som han udvidede 1919, så den kunne bruges til udskibning af tømmer. Efter Plums konkurs og senere selvmord i 1929 blev Næsset 1930 solgt til erhvervskvinden Ane Ryholt, kaldet Næssedronningen.

Står man foran hendes buste kan man fornemme, hvilken karismatisk kvinde hun har været.

Under besættelsen overtog den tyske værnemagt området og lod kanonstillinger opføre ude på næsset, Først fra 1954 boede Ane permanent på Trelde Næs, nærmest som eneboer.

Siden 1966 ejer Fredericia Kommune Trelde Næs.

En naturoplevelse uanset årstid – et besøg værd – bare rolig Næssedronningen holder øje med dig.

Eftermiddagsøllet smagte, den 3-retters menu var fremragende, vinen god.

Underholdning i form af diasshow var et tilbageblik på tidligere vandreferier. Spil og hygge afsluttede en dejlig vandredag.

Tirsdag - Hindsgavl:

Efter dejlig morgenmad mødtes vi ved bilerne kl. 9.30.

Dagens vandretur skulle foregå på Lillebæltstien og gennem Hindsgavl Dyrepark, en tur på godt 10 km.

Vi parkerede ved Søbadet tæt på Den gamle Lillebæltsbro, som stadig er et smukt syn i solskinnet. Turen gennem Hindsgavls forskellige gamle plantager med mange store smukke træer og langs Lillebælts kyster var utrolig smuk. Bl. a. passerede vi Hindsgavl Borg eller voldsted opført 1295 af Valdemar Sejr. Efter Svenskekrigen 1660 lå borgen i ruiner. Efterfølgende blev Hindsgavl Slot ”flyttet” til sin nuværende plads.

Hindsgavl-halvøen gemmer på mange spændende historier. Det kan lyde lidt flot; men kultur og natur lever i pagt med hinanden på Hindsgavl, og det er som om, halvøen ligger og hygger sig mellem Lillebælt og Fænøsund. Fuld af selvtillid over sit smukke landskab, sin overdådige natur og sine kulturhistoriske værdier.

Langt op i tiden tilhørte Hindsgavl krongodset. Efter svenskekrigene – blev godset solgt til privat eje. I 1921 købte Middelfart halvøen, som i dag er hjørnestenen i Naturpark Lillebælt.

Vores tur fortsatte gennem skov, gennem slotsparken og over den nænsomt indhegnede dyrehave med store flokke af dådyr. Dagens frokost (medbragte, selvsmurte madpakker og en dertil hørende bjesk)  blev indtaget i dejligt solskin på Fænø Odde Rasteplads ved borde/bænke og med en pragtfuld udsigt over det smalle vand til Fænø og til de forbipasserende kajakroere. Efter frokosten fulgte vi Hindsgavlstien frem til byen og Clay-museet, og langs vandet gennem Kongebroskoven til den gamle Lillebæltsbro.

Som forudsagt og heldigt – i samme øjeblik vi nåede frem til bilerne begyndte det at regne.

Eftermiddag og aften på hotellet som sædvanligt med samvær og hygge.

Onsdag - Fredericia med voldene:

Dejlig morgenmad som vanligt og et ”lille kiks” med madpakkesmøring, Betaling for ophold og dagen var i gang,

Vi vidste dagen ville blive anderledes end vore normale vandredage, men hvilken skøn dag med vores guide ”Sammy”, som hans militære navn lød.

Vi mødtes kl. 10, og startede med at synge – Septembers himmel er så blå.

Sammy tog os med gennem enkelte af byens gader med små korte historier frem til Kongens Bastion, hvor vi fik voldenes historie og byens betydning i forskellige krige. Fredericia blev grundlagt som fæstning, og til denne hørte en gruppe soldater. En egentlig garnison fik byen i 1679 og har siden bestået af mange forskellige afdelinger med infanteri, kavaleri og artilleri. Garnisonen har sammen med fæstningsværkerne præget Fredericias bybillede og historie og har udgjort en væsentlig del af byens identitet. Udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 bliver hvert år markeret. Vores vandring fortsatte over Dronningens Bastion, Prinsen Bastion med fortælleophold (og der var meget at fortælle) frem til Det Hvide Vandtårn, bag hvilket vi spiste vores madpakke. Her sang vi ”to hvide liljer” af Sigfred Pedersen. Hvide liljer er ofte forbundet med begravelse og symboler som fred og ro.

To hvide liljer og en knækket søjle

står vagt om gravens buksbom-kranse bed …......

Vi gjorde ophold med historie ved Landsoldaten og Prinsens Port, inden turen afsluttedes i Garnisonskirken, også kaldet Sct. Michaelis Kirke. Her fortalte Sammy om kirken, som blev restaureret i 2018 (350-års jubilæum). Oprindeligt blev kirken kaldt Den tyske Kirke, da garnisonen overvejende var tysk. I dag er der stadig en garnisonspræst ansat ved kirken. I kirken sang vi Kongernes Konge, hærens sang, som bl. a. bruges, når udstationerede dræbte soldaters kiste under musik bæres ud af flyet.

I 1682 fik byen religionsfrihed, noget specielt i Danmark, hvor alle skulle have samme religion som kongen. Religionsfriheden betød meget for byens udvikling. Især tre grupper kom til at præge udviklingen: katolikker, de reformerte og jøderne. Med Grundloven 5. juni 1849 fik hele kongeriget religionsfrihed. Sammy kunne fortælle og fortælle om Fredericia, og vi andre kunne efterfølgende konstatere – det havde været en anderledes vandredag, som afsluttedes med kaffe og kage på en af byens cafeer inden hjemkørsel.

Tre solskinsdage, 3 dages dejligt samvær, skøn natur, historisk guidning, hvad vil vi mere?