12. august 2025: Mandefrokost
Ældre Sagen Hørning i samarbejde med Besøgs- og Hjælpetjenesten Hørning havde igen inviteret til Mandefrokost i Præstehaven. Det havde 42 gæster taget imod og med deltagelse af 5 personer fra arrangørerne nød i alt 47 mænd en sædvanlig dejlig frokost i Præstehavens Kantine.
Der var ikke lavet om på menuen, der stadig bestod af 1 sildemad, 2 stk. smørrebrød, 1 ostemad samt kaffe og småkager. Maden blev ledsaget af et par snapse og et par øl eller vand. Igen var alle meget begejstrede for arrangementet. Flere opfordrede til, at der fremover bliver afholdt et tilsvarende arrangement hver anden måned; måske alle ulige måneder med undtagelse af juli. Samtidig blev det tilkendegivet fra flere, at der ikke skulle være noget til hinder for at øge prisen fra de nuværende 100 kroner pr. deltager til f.eks. 125 kroner.
Fra arrangørernes side blev der udtrykt velvilje for at kigge positivt for opfordringen, idet der samtidig blev rejst et ønske om, at nogle af deltagerne ville melde sig som hjælpere ved afviklingen af frokosterne. Der er allerede 4 personer, der har meldt sig klar som medhjælpere.
/sks
Sidst opdateret 17.08.2025