11. juni 2025: Silkeruten
Wouw – Vi startede i strålende solskin for at køre til Kunstcenter Silkeborg Bad, hvorfra vores rundtur startede.
Vi, 40 deltagere fra Ældre Sagen, skulle på turen møde Silkeborgs herligheder med vandrestøvler på. Den nye vandrerute Silkeruten rundt om Silkeborg er nærmest magisk. 12 kilometer, der veksler mellem sø og skov, sump og store udsigter – og afstikker til byen og kulturlivet.
Kulturlivet nåede vi ikke at deltage i, men inden vi nåede så langt gjorde vi holdt på spidsen af Odden for at spise vore madpakker. Med Langsøen på venstre hånd gik det over den fine Oddebro, gennem byen til den gamle papirfabrik. Om stedet og kulturen kunne fortælles meget. Vi passerede bl. a. det spændende Jorn Museum og Indelukket, inden vi igen befandt os i skov, og stien fulgte Remstrup Å. Ved Almind Sø ligger Silkeborgs nye riviera med en smuk cirkulær badebro.
Turen sluttede med kaffe og kage i parken ved det tidligere kursted Silkeborg Bad med den smukke skulpturpark.
En dejlig vandrerute på, som samtidig er med til at fortælle historier om byen, kulturen og så naturligvis den fantastiske natur.
Turens længde var 12,6 km.
Sidst opdateret 15.06.2025