En hjælpende hånd
Det kan du bruge en hjælpende hånd til
Mange kan få brug for en hjælpende hånd i hjemmet til små praktiske opgaver, fx at hænge et billede op, skifte en pære eller rette en køkkenlåge, som hænger skæv.
Ofte tager det en formiddag at få skiftet pæren i entreen, for der skal også snakkes og drikkes kaffe!
Måske har du fået nye bukser eller nederdel, som skal lægges op, eller har brug for hjælp til sy et par knapper i mv. Det kunne også være, at du har fået nye gardiner, der kræver en lille tilpasning?
Så kan du bare kontakte Aase Jørgensen, tlf. 41 43 84 50 - det er hende, der har styr på de dele 😉
Den hjælpende hånd minder på den måde om en vennetjeneste eller om hjælpen fra naboen. Der udføres dog ikke autorisationskrævende arbejde.
Alle kan få en hjælpende hånd. Det er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.
Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde en bred vifte af hjælpemuligheder. Men vi kan godt bruge flere hjælpende hænder!
Har du brug for hjælp, kan du ringe til:
Ejvind Møller Andersen, tlf. 22 31 40 38 (så finder vi en løsning)

De hjælpende hænder er:
Aktivitetsleder Ejvind Møller Andersen, tlf. 22 31 40 38
Stedfortræder Aase Jørgensen, tlf. 41 43 84 50
Naja Wellejus, tlf. 40 11 08 43
Sidst opdateret 05.10.2025