Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Er du vores nye frivillige?

Vil du gøre en forskel for mennesker omkring dig?
Så bliv frivillig i Ældre Sagen Hammel

Ældre Sagen søger frivillige, der vil gøre en forskel

null

Der er mange opgaver i Ældre Sagen, hvor du har mulighed for at gøre en aktiv indsats til glæde for andre. Du vil også selv få en masse glæde og oplevelser ud af at være frivillig.

Som frivillig

  • indgår du i et netværk med andre frivillige
  • bliver du ledet af andre frivillige
  • kan du komme på kursus i det, der er relevant for dig
  • er du forsikret i forbindelse med der frivillige arbejde
  • er det ikke et krav, at du er medlem af Ældre Sagen
  • har du tavshedspligt

Vi er glade for vores frivillige, der alle gør et stort arbejde. Derfor arrangerer Ældre Sagen i Hammel blandt andet en årlig udflugt eller andet socialt arrangement for vores frivillige.

For at styrke fælleskabet med de andre lokalafdelinger i Favrskov afholdes der et årligt fællesmøde med aktuelt foredrag sammen med Ældre Sagen i Hadsten og Hinnerup.

De områder, hvor behovet er størst lige nu, er (i alfabetisk orden):

Som frivillig i Ældre Sagen bliver du klædt på til din frivillige indsats, og du bliver tilknyttet en lokal, frivillig aktivitetsleder, som du altid kan henvende dig til med spørgsmål, tanker og oplevelser.

Vi glæder os til at se dig blandt de frivillige!


Tryghedsopkaldere

Som frivillig tryghedsopkalder ringer man hver 4. uge til 2-5 enlige ældre uden fast daglig kontakt til hjemmepleje eller andre i tidsrummet mellem kl. 8 og kl. 9.

Du og det øvrige hold af opkaldere skaber tryghed og glæde, når I på skift ringer op på samme tid, hver eneste dag, fordi modtageren ved, at hjælpen kommer, hvis der skulle ske noget. Din velkendte stemme og en lille snak er en god måde at starte dagen på.

En koordinator står for den administrative opgave med at holde styr på dem, der ringes op og i hvilke uger, det skal ske. Og man kan altid få råd og vejledning.

Vi udvider nu aktiviteten, da mange ældre giver udtryk for, at de gerne vil sove længe om morgenen. Dem vil vi gerne ringe til, men vi mangler nogen, der vil ringe til dem på nærmere aftalte tidspunkter.

Læs mere her!

Kontakt Judith Olesen, tlf. 23 32 20 67.

Gå til oversigten


Kørestolsskubber

Som kørestolsskubber kan du give ældre mennesker frisk luft og gode oplevelser, som de ikke altid selv har mulighed for at opsøge.

En person, der går tur med en person i kørestol bliver ofte kaldt en skubber i Ældre Sagen. 

Det kan tælles i minutter, ikke i timer, hvor meget plejehjemsbeboere kommer uden for plejehjemmet. Derfor gør skubberne en stor forskel for mange ældre på plejehjem.

Hver onsdag formiddag i sommerhalvåret er der en gruppe, der giver beboere på Solhøj en tur rundt i Hammel. Skubberne er aktive hver. 14. dag. Vi mangler skubbere med unge kræfter. Skubberne er opdelt i 2 hold, så man går et par timer hver 14. dag. Der er altid en medarbejder fra Solhøj med på turene.

Læs mere her!

Kontakt Poul Sørensen, 40 52 22 84.

Gå til oversigten


Børnehavevenner

Ældre Sagen i Hammel har i år fået aftale med 6 daginstitutioner i Hammel området om at ældre kan komme og læse mv. for børnene. Derfor søger vi flere, der gerne vil være børnehaveven.
Det skaber glæde hos både børnene og den frivillige.

Læs mere her!

Kontakt Ellen Clausen og hør mere, 21 64 99 57.

Gå til oversigten


Besøgsvenner

Bliv en del af et stærkt netværk af frivillige besøgsvenner i Ældre Sagen Hammel.

Har du hund, der egner sig som besøgshund, kan den deltage sammen med dig i besøgstjenesten. Se mere her!

Dine besøg kan skabe glæde i hverdagen for andre mennesker, der savner selskab, og kan danne ramme om forskellige aktiviteter.

Tidspunktet er fleksibelt; det aftaler man med den ældre. Du er velkommen også selv om, du ikke er medlem af Ældre Sagen. 

Vi udvider nu netværket med besøgsvenner til demensramte i eget hjem – Ældre Sagen klæder dig på.
Du får klarhed over, hvad det indebærer at være besøgsven for et menneske med demens, hvad der er godt at være fælles om, og hvad der en god og givende kommunikation. Besøgstjenesten sker i tæt samarbejde med pårørende.

Samtidig søger vi en stedfortræder/hjælper til lederen af aktiviteten.

Læs  mere her!

Kontakt Karen Margrete Guldmann, 40 19 32 61.

Gå til oversigten


null

PR-frivillig eller sekretær

Der er en vigtig opgave at få formidlet budskabet om aktiviteter og arrangementer i Ældre Sagen i Hammel til rette tid og på rette sted.

Både med hensyn til egne informationskilder, sociale medier, flyers og pressen.

Vi har derfor brug for en frivillig "blæksprutte" med administrative eller journalistiske evner og flair for "historiefortælling" samt gerne med kendskab til Microsoft 365, specielt word og excel.

Har du har erfaring med området eller tilsvarende opgaver, er det lige dig, vi har brug for.

Kontakt Ellen Clausen og hør mere, 21 64 99 57. 

Gå til oversigten


null

Spadsereture i byen

Har du lyst til at tilrettelægge gåture i bymidten i Hammel, Thorsø og/eller Ulstrup?

Turene tænkes udarbejdet for dem, der går lidt langsomt og måske har en rollator med? Hyppigheden aftales ved start af aktiviteten. Måske dagligt, ugentligt eller månedligt interval – eller som det ønskes.

Kom ud at gå

Kontakt Ellen Clausen, 21 64 99 57, og hør nærmere.  

Gå til oversigten


nullLedsager til arrangementer

Som gå-med-ven hjælper du med at komme ud i det fri, på indkøb, på biblioteket, til frisør, en tur i skoven eller til sociale aktiviteter som fx banko eller fællesspisning.

Det er en helt ny ordning, som vi arbejder på at etablere, så vi mangler både en leder og ledsagere. 

Hensigten er, at den frivillige skal følge en person til en aktivitet  2-3 gange. Herefter forventes det at den ældre selv kan klare at komme af sted.

Den frivillige skal ikke have udgifter i denne forbindelse.

Ordningen retter sig fx mod ældre, der er lidt usikre på benene eller som på grund af demens har svært ved at finde vej. Det kan også være, at den ældre føler sig ensom og har brug for en at følges til en ny aktivitet.

Læs mere

eller kontakt Ellen Clausen, 21 64 99 57.

Gå til oversigten


Hjælpende hånd

Den hjælpende hånd er praktisk hjælp til alle hjemmeboende ældre og minder på den måde om  vennetjeneste eller om hjælpen fra naboen. Der udføres dog ikke autorisationskrævende arbejde.

Mange kan få brug for en hjælpende hånd i hjemmet til små praktiske opgaver, fx at hænge et billede op, skifte en pære eller rette en køkkenlåge. Eller måske har du fået nye bukser eller nederdel, som skal lægges op. Det kunne også være, at dine gardiner kræver en lille tilpasning? 

Alle kan få en hjælpende hånd. Det er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.

Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde en bred vifte af hjælpemuligheder. Men vi kan godt bruge flere hjælpende hænder!

Kontakt gerne Ellen Clausen, tlf. 21 64 99 57, og hør mere om, hvordan du kan bidrage.

Læs mere her

Gå til oversigten


 
Bisidder

Ældre Sagens frivillige bisiddere er en del af den frivillige sociale indsats. 

Som bisidder skal du kunne rumme andre mennesker, være i stand til at lytte og kunne sætte dig i deres sted. Det er også vigtigt, at du er i stand til at forblive neutral. 

Som bisidder har du en rolle at spille før, under og efter mødet. 

Du kan altid kontakte de professionelle rådgivere i Ældre Sagens Rådgivning, hvis du har behov for at drøfte et vanskeligt spørgsmål.

Kontakt gerne Ellen Clausen, tlf. 21 64 99 57, eller Arne Jul Madsen, tlf. 21 22 56 66, og hør mere om ordningen.

Læs mere her

Gå til oversigten


null

Sidst opdateret 05.10.2025

  • Ellen Margrethe Clausen

    • Formand i lokalafdelingen | Formand i koordinationsudvalget

    Mobil
    21649957