Mange tak for invitationen til at komme her i dag på jeres årsmøde. 

Som borgmester vil jeg starte med at sige, at jeg sætter stor pris på Ældre Sagens engagement, jeres mange aktiviteter og jeres store lokale netværk, som hver dag gør en stor forskel for mange ældre borgere i vores kommune. Tak for det! 

Jeg har ladet mig fortælle, at I bl.a. godt kunne tænke jer at høre lidt om det nye store dyr på ældreområdet – nemlig Ældrereformen. Målet er at gøre det bedre for borgerne ved at indføre mere selvbestemmelse for de ældre og bedre pleje..  

Det politiske ønske er at ændre styring via standarder og kontrol til i stedet at styre efter kvalitet, klare mål og værdier. 

Det er et stort og komplekst emne, og jeg skal gøre midt bedste for at gøre det lidt mere håndgribeligt.  

Demografi og udvidelse af plejeboligkapacitet

 Men lad mig starte et andet sted:

Som I ved, er det valgår, og en tid – vil nogen sige – hvor vi politikere får travlt med at gøre vores hoser grønne. Og jeg må da også indrømme, at I fra slut oktober igen må bære over med at blive mødt af mit smilende profilbillede, når I bevæger jer rundt i kommunen. 

Man hører tit, at vi politikere bliver bange for at foretage os noget, som nogen kunne opleve som irriterende, når valget nærmer sig. Man skal jo endelig ikke blive upopulær, siges det. 

Men skal vi sætte kommunens udvikling i stå, fordi mine kolleger og jeg skal op i lygtepælene til efteråret? Det mener jeg ikke. 

Et godt eksempel på en kommunal udviklingsopgave, vi hele tiden må holde øjnene på – valgår eller ej – er plejeboligområdet. Her er vi lige nu bl.a. i gang med to store byggeprojekter i Hellerup:  

I det første projekt – hvor byggefolkene allerede er i gang – omdanner vi ældre, eksisterende boliger til moderne plejehjemsboliger på Rygårdcentret. Det andet – hvor der skal ske en større udbygning af Plejehjemmet Lindely – er vi i gang med at forberede.  

For som I ved, bliver vi flere ældre, vi bliver mange flere seniorer, f.eks. vil der være ca. 40 % flere + 80-årige allerede i 2030. Flere får brug for en plejehjemsplads, viser prognoserne. Det bliver vi nødt til at handle på! 

Det nye ældretilsyn

En ny opgave, som også kræver vores fulde opmærksomhed, er arbejdet med Ældrereformen. 

For tiden synes reformerne at sprøjte ud fra Christiansborg i et næsten manisk tempo. Det kan virke noget overvældende, fordi man – nærmest inden blækket er tørt på reformaftalerne – vender øjnene mod os i kommunerne og forventer, at de mange idéer og tiltag fluks gøres til virkelighed. 

Et eksempel er det nye ældretilsyn, som er ét af benene i Ældrereformen. Det nye tilsyn inkarnerer på mange måder alt talen om ’mindre kontrol og mere tillid’ – ord som efterhånden er blevet allemandseje i den offentlige debat.  

Ældretilsynet gør op med idéen om, at hjemmepleje og plejehjem over det ganske land har brug for nøjagtig det samme tilsyn.  

At alle kan bruge den samme model, er det man andre sted kalder ’one size fits all’ – selvom de fleste af os godt ved, at det er en sandhed med modifikationer.  

Det gælder sådan set også i hjemmeplejen og på plejehjemmene, hvor vi godt ved, at nogle steder har mere gavn af et tilsyn end andre. Og derfor skal det nye tilsyn fokusere på de steder, hvor der er højest risiko for problemer.                                 

Målet er at bruge flest kræfter på stederne, der har udfordringer, og færre kræfter og tilsyn, de steder hvor tingene fungerer. 

Det vil selvfølgelig stadig være muligt for beboere, pårørende og medarbejdere at række hånden op og gøre tilsynsmyndighederne opmærksom på problemer, man oplever. Det kan f.eks. ske via den såkaldte ’Ældrelinje’, som bliver oprettet til netop det formål. 

Det nye Ældretilsyn skal være klar til drift 1. juli 2025. Gentofte Kommune er spydspids i arbejdet med tilsynet. Vi kommer nemlig ligesom Hjørring og Silkeborg kommuner til at opbygge og huse en af tre tilsynsenheder, som skal dække Danmark. 

Nu blinker den røde ’uvildigheds-lampe’ sikkert hos nogle af jer. Skal kommune så til at føre tilsyn med sig selv?  

Til jer kan jeg sige: Bare rolig! Det bliver ansatte fra enten Hjørring eller Silkeborg, som kommer på tilsynsbesøg i vores kommunes hjemmepleje og plejehjem. Og det giver vist meget god mening! 

Ældretilsynet skal vurdere kvaliteten ved at vurdere den ældres selvbestemmelse, tilliden til medarbejderne og den borgernære ledelse, samt samspillet med pårørende, lokal fællesskaber og civilsamfundet.  

Tilsynet vedr. sundhed, fx medicindosering, vil forsat blive foretaget af Styrelsen for patientsikkerhed.  

Ældreloven – helhedspleje

En anden ting, vi heller ikke kan vente med at se på til den anden side af et valg, er Ældreloven, som er et andet ben i Ældrereformen.  

Et kerneelement i loven er, at vi skal omstille til såkaldt ’helhedspleje’.  

Helhedspleje indebærer, at hjælpen og plejen til den ældre gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte og skal tilbydes som et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb – der kan tilpasses efter den enkeltes aktuelle behov.  

Målet med det er bl.a. en mere koordineret indsats over for borgeren og færrest mulige forskellige medarbejdere i den ældres hjem. Hvem synes ikke, det lyder godt? 

Men lidt firkantet siger loven også, at kommunerne selv må stå for at få stablet helhedsplejen på benene. Der skal arbejdes i teams; privat leverandører skal kunne levere hele helhedsplejen; der defineres 3-5 brede pakker, som borgerne skal visiteres til; Medarbejderne skal være mere fleksible og justerer efter borgernes ønsker og behov. 

Det er noget af en opgave. Og ingen – hverken national eller kommunalt – har et detaljeret overblik over, hvad der skal til for at indføre helhedspleje.  

Formentlig skal vi på pleje-, omsorgs- og genoptræningsområdet både pille ved vores organisering, arbejdsgange, økonomi, styring, personaleforhold, dokumentationskrav, itsystemer, ændrede aftaler med private leverandører og sikkert også mange andre ting, før vi er i mål.  

Det jeg prøver at sige er, at ambitionerne skam er gode, men at det er en omfattende omstilling, vi er i gang med. Så hav tålmodighed. Her er desværre ingen lette snuptagsløsninger. 

Ældreloven – inddragelse af civilsamfundet

Nu vi er ved Ældreloven, vil jeg her afslutningsvis så et lille frø i forhold til jer i Ældresagen:   

Et væsentligt element i den nye ældrelov er et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. 

Civilsamfundsorganisationer udbyder masser af aktiviteter, som gør en positiv forskel for mennesker, der har brug for hjælp. De tilbud kan bl.a. være med til at øge både livskvalitet og helbred, så der er et stort potentiale i at tænke civilsamfundet endnu mere ind på ældreområdet. 

Jeg håber, at I i Ældre Sagen – ligesom jeg – ser jeres forening som en oplagt part, når vi i kommunen i fremtiden skal arbejde mere og tættere sammen med civilsamfundets aktører på ældreområdet. 

Samarbejdsgrundlaget er i orden, skulle jeg mene. I er jo allerede aktive medskabere af det gode ældreliv her i kommunen 

Se bare på jeres mere end 40 faste tilbud og aktiviteter til seniorerne, jeres engagement i Frivilligcentrets ensomhedsnetværk og jeres deltagelse i Aktive Forårsdage, hvor I igen i år stiller op med en stand, hvor jeg har hørt, man både kan prøve linedance og volleyball.   

Dette engagement i Gentofte skal I have en stor tak for. Jeg håber, I – og andre civilsamfundsaktører – fremover vil være med til at brede det engagement ud på hele ældreområdet.  

Det var ordene. I ønskes et fortsat godt årsmøde! 

Spørgsmål til borgmesteren

1. En borger spurgte ind til problemet med buslinier i Gentofte og Borgmesteren svarede, at der reelt var sat penge af til at ændre bulinierne, men Gentofte var afhængig af, at de omkringliggende kommuner, København og Lyngby ville deltage i at ændre ruterne og de havde ikke vist interesser endnu i et sådant samarbejde. 

Gentofte kan på sigt måske i stedet oprette shuttlebuslinier eller lignende i kommunen.

2.  Der var også et spørgsmål om de mange anlægsarbejder i kommunen, som medfører bump og huller på især cykelstier. 

Borgmesteren svarede, at ja, der skete meget i denne tid med fjernvarme, bredere cykelstier, kabler til Nordhavn osv. Desværre tager det sin tid og den sidste asfeltsbelægning, som skal lægges på kan ikke udføres førend der er gået nogle måneder, så jorden under har sat sig. Det er med til at det tager lang tid.

3. Der blev også efterlyst flere seniorbofællesskaber og til det svarede borgmesteren, at man i kommunen godt vidste, at det var et stort ønske, men der er ikke tomme  grunde at bygge på og Schæffergården har været i spil, men det er usikkert om det bliver til noget med at ombygge til seniorboliger. Der er ikke ejendomsselskaber som for nuværende, der vil løfte sådan en opgave.

4. Der blev spurgt om Ældre Sagens Drømmeløberaktivitet ville blive udbredt til andre plejehjem. Borgmesteren svarede, at det håbede han på, da det var rigtig godt og flot initiativ, som Ældre Sagen havde sat i værk. Men i dette år sker der så mange ændringer og tiltag i plejehjemsområdet pga. den nye ældrereform og efterfølgende lovgivning på området og der var ikke endnu afsat penge til en udvidelse.

                                                                                                             Referent  Jette Dulong