Onsdag den 22. oktober 2025 kl. 13.30 i Aktivitetshusets "Multisal"

Gustav Winckler kunne være blevet 100 år her i 2025, så hans søn Michael leverer en sand kavalkade af sin fars hits, og supplerer med lune og charme, anekdoter om gyldne øjeblikke og skinbarlige sandheder.
Der venter os en hyggelig eftermiddag ned ad Memory Lane.

Max. 60 deltagere.

Betaling ved indgangen.

Pris kr. 75,00 inkl. kaffe og brød.

Tilmelding senest 13/10 2025 til Birthe på telefon 60 95 95 52

I den uge, hvor jeg sidder og skiver dette (Uge 7 – år 2000), er der en, der har skrevet til Se & hørs brevkasse med følgende spørgsmål: "Jeg tror ikke på genopstandelsen, men jeg hørte forleden i radioen Gustav Winckler synge ” Solen, månen og stjernerne”. Der blev bagefter sagt: ”Ja, det var Gustav Winckler anno 1999”. Findes der en naturlig forklaring på det?" Og det gør der naturligvis, som der også blev svaret: Det er Gustavs søn Michael, der har indspillet en plade i en slags opdateret Gustav Winckler stil.
(michaelwinckler.dk)

Hvad gør dig glad?
– At optræde og have glade mennesker omkring mig. Som alle andre kan jeg have en dag, hvor jeg er lidt uoplagt. Men når jeg bliver mødt med smil og begejstring, bliver jeg straks opildnet til at yde mit bedste. Min familie gør mig også glad. Alle mine tre børn synger og spiller selv, og det rører mig dybt at høre eksempelvis en af Julies nye sange. Hun overhaler mig med lethed indenom, og det er præcis sådan, det skal være! Det er fantastisk at have besøg af børnene og høre deres nyeste sange, mens vi går og laver mad.
(Familie Journalen)

– Jeg har nydt mange positive publikumsreaktioner. Alt fra klappen med ”labberne” over hovedet og tændte lightere foran en friluftscene til den lille, intime koncert. Især én oplevelse, hvor jeg optrådte for ældre, husker jeg med glæde. Til arrangementet var der en skøn dame, der fyldte 100 år. Hun kunne synge med på fars sange og fik ydermere tårer i øjnene over alle de minder, hun havde med dem. Hun havde smukke, kloge øjne fyldt med liv og taknemmelighed. Behøver jeg at sige, at jeg selv blev berørt på den gode måde?
(Familie Journalen)

– Som barn var min far en bandit fra Nordvest-kvarteret i København, hvor han voksede op. Han slog fra sig, både i skolegården og i gården på Glasvej, hvor han boede. Men en skoleinspektør opdagede hans fantastiske sangstemme, så han kom med i Københavns Drengekor og fik senere plads på Sankt Annæ Gymnasium. Så blev han helt fornuftig og mødte op hver søndag i sømandstøj til kirkekoncerterne. Det blev grundlaget for hele hans musikkarriere, fortæller Michael.
(Alt.dk)