Ældreloven

VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: LOV nr 1651 af 30/12/2024.

Danmarks ældre har nu fået deres egen lov, men hvad indebærer denne lov for os ældre og primært for de ca. 167.00 danskere der enten bor på plejehjem eller modtager hjemmehjælp i eget hjem

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, men for borgere der i dag modtager hjælp fra kommunen eller har aftale med private leverandører træder loven først i kraft den 1. juli 2027, med mindre, at der sker ændringer i hjælpen, da bliver man omfattet af den nye Ældrelov fra ændringens ikrafttræden.

Hjemmehjælpen ændrer med lovens ikrafttræden navn til helhedspleje og består bl.a. af det, der kaldes pleje- og omsorgsforløb.    

Hvad er helhedspleje?

Helhedspleje omfatter følgende: 1. Personlig hjælp og pleje. 2. Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet. 3. Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Helhedspleje indebærer, at hjælpen skal være baseret på en grundlæggende helhedstænkning og hjælpen tilrettelægges og udføres som et sammenhængende forløb frem for levering af hjælpen i enkeltydelser, dvs. begrebet tværfaglighed indføres i ældreplejen. Det indebærer samtidig, at hjælpen i det tildelte pleje- og omsorgsforløb bliver leveret af en og samme leverandør, uanset om det er en offentlig eller privat leverandør, der har opgaven med at levere hjælpen.

Helhedspleje betyder samtidig, at beslutningerne om, hvilken hjælp, den enkelte borger har brug for fra gang til gang, bliver truffet ude hos borgeren og i dialog mellem denne og den medarbejder, der kommer i borgerens hjem.

Helhedspleje betyder også, at der afsættes midler til at udbrede faste teams i ældreplejen i kommunerne, så borgeren oplever kontinuitet og genkendelighed dvs. færrest mulige forskellige medarbejdere i borgerens hjem, samtidig med at teams skal forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne.

Helhedsplejen indebærer også, de pårørende kan blive inddraget i tilrettelæggelse og udførelse af pleje- og omsorgsforløb, da ældrelovens bærende værdier om den ældres selvbestemmelse og tillid til medarbejderne også nævner et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Civilsamfund og lokale fællesskaber

Ældreloven § 7. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet. Rammerne for området fastsættes af den enkelte kommune.

De frivillige organisationer og foreninger, som Ældre Sagen tilbyder i forvejen en række forskellige konkrete aktiviteter, som det også fremgår af vores hjemmeside. Samarbejdet med den frivillige sektor (herunder Ældre Sagen) kan ifølge Ældreloven inddrages i kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af opgaveløsningen i forskellige indsatser på ældreområdet. Det kan f.eks. være i relation til forebyggende indsatser efter Lovens § 6 eller i tilknytning til helhedsplejen, eller hjælp til de nye Velfærdsteknologier som man ønsker at indføre i ældreplejen.

Hvorledes Frederikshavn kommune forholder sig til civilsamfund og lokale fællesskabers inddragelse i ældreplejen eller den forebyggende indsats over for vore ældre medborgere er ikke fastlagt for nuværende, men et hurtigarbejdende Civilsamfundsudvalg er nedsat, et udvalg, hvor også Ældre Sagen er repræsenteret.

Frit valg af leverandører af helhedspleje og madlevering

Ældreloven § 18. Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at personer, der modtager et tilbud efter Ældreloven §§10 eller 13, kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf alene den ene leverandør kan være kommunal.

Beboere i plejehjem og lignende boligenheder er ikke omfattede af retten til frit valg af leverandør.

Kommunalbestyrelsen har således pligt til at sikre det frie valg gennem at stille flere leverandører af pleje- og omsorgsforløb og madlevering til rådighed, som borgere kan vælge mellem. Formålet er at understøtte fleksibiliteten i den kommunale tilrettelæggelse af hjemmehjælpen og det frie valg på baggrund af lokale forhold og borgernes behov.

Kommunalbestyrelsen kan, i stedet for at indgå offentlige kontrakter, alternativt tilvejebringe det frie valg gennem at tilbyde borgerne et fritvalgsbevis til helhedspleje med det formål, at borgerne selv udvælger og indgår aftale med en leverandør. Men igen er det kun borgere der modtager pleje- og omsorgsforløb og madlevering efter ældrelovens §§ 10 og 13, der kan få frit valg af leverandør via et fritvalgsbevis.

Et fritvalgsbevis har karakter af en købsret til den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om. Personen får med fritvalgsbeviset ret til selv at antage en CVR-registreret virksomhed til at udføre den visiterede hjælp, der er truffet afgørelse om. Dermed skal den leverandør, som personen udvælger, ikke godkendes af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen, afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, og til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi. Borgeren modtager ikke kontante midler i forbindelse med et fritvalgsbevis, og hæfter heller ikke over for leverandøren for så vidt angår betaling eller manglende betaling. Det skal bemærkes, at borgeren med fritvalgsbeviset alene kan få udført den hjælp, der er truffet afgørelse om. Afregningsprisen fastsættes af Kommunalbestyrelsen på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere samme ydelse.

Ovenstående er blot et udpluk af Ældreloven, selve loven kan se på denne side. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1651

eller på Ældre Sagen hjemmeside: www.aeldresagen.dk 

Af Elo Bargholz