Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

En vidunderlig tur i Dyrehaven

 

 

 

Den 5. august var lokalafdelingen igen på en af vores populære ture til Dyrehaven – en tur, som mange har ventet på, siden vi sidst var af sted for flere år siden. Turen blev en stor succes, og deltagerne var begejstrede.

Vi kørte i nye, flotte kapervogne trukket af smukke heste, og i en time kørte vi rundt i Dyrehavens fredfyldte landskab. Undervejs kørte vi forbi Eremitageslottet, mens kuskene fortalte levende om områdets historie og gamle skrøner. Vi nød udsigten til både de imponerende dyr, der græssede i fred, og familier, der hyggede sig i det gode vejr.

Turen sluttede på Dyrehavsbakken, hvor vi spiste en dejlig frokostbuffet med kaffe og kage på Restaurant Hvide Svaner. Det var en vellykket dag fyldt med god stemning og skønne oplevelser.

Vi håber, du vil med næste gang! Hold øje med vores nyhedsbreve og hjemmeside for information om kommende ture.

Mvh Ældresagen Brønshøj-Vanløse

 

Sidst opdateret 18.08.2025