Af Margrit Skott, Ældre Sagen Bornholm

"Mit navn er Ernst Weyse. Det er, hvad jeg ynder at kalde mig selv, selvom jeg jo egentlig hedder Christoph Ernst Friedrich Weyse, eller blot C.E.F. Weyse". Så var tonen slået an, da Weyses genopstanden i Jan Nicolajsens krop, men med Weyses stemme - sådan da - fortalte om sit/hans liv fra barn (født 1774) til sin død (1842). Kenn Therkelsen støttede fra klaveret, og de befandt sig begge kropsligt på Rønne Bibliotek i Månedens Musik onsdag 23. april 2025, selvom ånden befandt sig 200 år tidligere.

Weyse fortalte om sin første komposition som 13-årig, da han musicerede i Sankt Trinitatis Kirche Altona. Som 15-årig kom han til København. Vi led med ham, da han fortalte om sin første store kærlighed, eleven Julie, som han ikke måtte få, da faderen havde højere ambitioner. Weyse udbrød med stor fortvivlelse, "Åh, jeg stakkel, jeg må ikke se Julie mere". Faktisk fandt Weyse aldrig en anden. Han måtte stille sig tilfreds med sine mange år som domorganist i Vor Frue Kirke og hoforganist for Frederik 6.

Publikum sang med
Således, igennem fint skuespil med mange sange, især "Morgen- og Aftensange", som publikum sang med på og fine soloklaverstykker fra Kenn Therkelsens hånd oplevede vi Weyses musikalske og kulinariske liv. Der var ingen kærlighed efter Julie, men masser af musik, venner og mad. Publikum var på skift henrykkede og bevægede over Weyses liv i Jan Nicolajsens flotte fortolkning og Kenn Therkelsens smukke klaver.