Sundhedsreformen

| Aftenens emne var den store sundhedsreform, som i øjeblikket er ved at blive gennemført, og som forventes at få markant indflydelse på hele sundhedsvæsenet – især for de ældre medborgere. |
Af Irene Dunker, Ældre Sagen Bornholm
Sundhedsreformen er en meget stor reform og Ældre Sagen Bornholm havde bedt de to regionspolitikere om at begynde med et kort indlæg, der fortalte om hovedtrækkene i Sundhedsreformen.
Leila Lindén og Carsten Scheibye fortalte også om deres mangeårige, tætte samarbejde, og hvilken betydning det har haft for Bornholm.
Nogle af aftenens hovedpunkter var:
- Sundhedsvæsenets udfordringer og hvad er det Sundhedsreformen egentlig skal løse.
- Sundhedsreformen i hovedtræk - samt hvad og hvornår - træder i kraft den 1. januar 2027. Det bliver bl.a. noget om:
- De nye Sundhedsråd, som er helt centralt i Sundhedsreformen, og om samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis.
- Bornholms Hospital og Bornholm i Region Østdanmark 1).
- Samarbejde og den politiske indflydelse.
Der var god lejlighed til at stille spørgsmål og vi fik en god snak med Leila Lindén og Carsten Scheibye, der også gerne modtog/modtager gode idéer.
En spændende aften
Det var en meget spændende aften, hvor deltagerne fik indblik i, hvilken stor betydning det vil få for Bornholm - og at der kommer de rigtige personer ind i det kommende Regionsråd Øst, og sundhedsrådet bestående af de tre kommuner, København, Frederiksberg og Bornholm. Borgerne på Bornholm skal virkelig tænke på, hvilken person/personer der kommer ind, idet den/de skal have stort kendskab til sundhedsrådet herunder hospitalsdrift.
Download præsentationen fra mødet her (pdf 988 KB).
1) Region Østdanmark er en ny dansk region, som bliver oprettet den 1. januar 2027 som en sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er en del af den større sundhedsreform, som blev vedtaget i 2024 af regeringen og flere partier i Folketinget.
/hk
Sidst opdateret 24.07.2025