Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Formandens side

Så fik vi valgt en ny bestyrelse, og alt er for så vidt ved det gamle.

Formand, næstformand, kasserer og sekretær er uændret og bortset fra, at den tidligere suppleant Anette Pedersen indtræder i bestyrelsen, er det lutter kendte ansigter, du stadig vil møde. Og så har vi fået en ny 2. suppleant, Lone Tjerrild, som vi også byder velkommen.

Vi har taget afsked med Finn Petersen, Hanne Arnstrøm og Jørgen Brehner, som skal have en stor tak med på vejen for deres indsats.

Et genvalg rummer normalt ikke så store forandringer, men vi skal jo også passe på ikke at gå i stå. Så der er stadig områder, vi arbejder på at udvikle.

Vi arbejder stadig med arrangementer i bydelene Skovlunde og Måløv så de, der har svært ved at transportere sig, får det ”bragt til døren”. Vo res samarbejde med Format bio er forløbet rigtig godt og kunne måske også videreudvikles. Endelig er der udvikling i tilmeldingssystemerne, som gerne skulle gøre det lettere for alle.

Posthuset er ved at få et brugerråd, der kan åbne for forandringer i bru gen af lokalerne og måske forbedringer på flere områder. Derudover er hele posthuset – altså også den tidligere lægeklinik – nu udlagt til fritids- og foreningsformål, så der bliver bedre plads. Til gengæld stiger skaren af brugere, og det er mærkbart i dagligdagen.

Og så bliver vi stadig flere og flere. Det er jo glædeligt, men beklageligt, at vi så ikke kan have plads til alle ved alle arrangementer. Så kom i god tid og tilmeld dig med det samme, hvis du ser noget, du gerne vil være med til

Sidst opdateret 09.09.2025

  • Henning Broman

    • Formand i lokalafdelingen
    • Medlem af lokalafdelingens bestyrelse
    • PR og kommunikation
    • Det Sker lokalredaktør

    Tlf
    60763130
    Mobil
    60763130