Motion
Her kan du læse om vores aktiviteter inden for motion, og du er velkommen til at kontakte holdlederne for mere information.
Gymnastik
Sted: Allerød bibliotek, Skovensvej 4, lokale F
Onsdage kl. 9.00 – 10.00.
Sæsonstart 1. oktober. Vinterferie uge 7, og efterårsferie uge 42.
Instruktør: Elisabeth Højholt Sørensen, tlf. 31 65 40 42.
Kropsterapeutisk yoga - NYHED
Torsdage kl. 14-15.30.
Sted: Det store mødelokale, Lynge Idrætscenter, Idrætsvej 14.
Kropsterapeutisk yoga er en rolig og hensyntagende yogaform, hvor alle kan være med. Husk behageligt tøj, yogamåtte og et tæppe. Underviser Hanne Pilgaard er certificeret i kropsterapeutisk yoga og er desuden terapeut og sygeplejerske. Hanne guider deltagerne gennem øvelser, vejrtrækning og meditation, som afspænder nervesystemet, reducerer stress og skaber balance i kroppen.
Tilmelding: Hanne Pilgaard, sms, 60 75 68 71.
Linedance
Sted: Salen, Allerød bibliotek, Skovensvej 4
Kom og dans hos os – du vil IKKE fortryde det! I Linedance behøver man ikke en partner for at danse – Alle kan være med! Husk sko, man kan danse i - og vand.
Begyndere: mandage, kl. 11:30 - 13:00
Let øvede: mandage, kl. 09:45 - 11:15
Tilmelding: Irene Mikkelsen, 2151 7907, rodeoliners2@gmail.com
Parkinson-dans
Bevægelse, musik og livsglæde.
Tirsdag i lige uger kl. 10-11. Sted: Salen på Allerød Bibliotek.
Vi danser efter Parkinson Ballroom Fitness-konceptet, særligt tilpasset folk med Parkinson. Gennem dans, musik og bevægelse træner vi koordination, balance og gang, mens vi nyder de glade rytmer. Alle kan være med – også selv om du aldrig har danset før!
Undervisningen varetages af Birgit Sommer, der er pensioneret sygeplejerske med stor erfaring inden for motion og dans. Birgit er uddannet Parkinson Ballroom Fitness-instruktør og har i flere år undervist i bevægelse gennem Ældre Sagen. Instruktør: Birgit Sommer, 22 13 21 83.
Stolegymnastik, Blovstrød - NYHED
Onsdage 10.00 – 11.00
Hanne Hauberg vil undervise fra den 7. januar. Hanne har deltaget i kursus for instruktører og har fået ny inspiration med hjem.
Sted: Cafeteriet, Blovstrød Idrætsanlæg, Sortemosevej 20.
Hanne Hauberg, tlf. 25 77 49 85.
Stolegymnastik, Skovensvej
Onsdage 10.30 – 12.00
Sted: Allerød bibliotek, Skovensvej 4
Siddende træning med øvelser der styrker muskler, balance, bevægeligheden, udholdenhed og koordination.
Sæsonstart: 17. september, efterårsferie 10. oktober og afslutning den 17. december.
Instruktør: Bente Skytte Olsen, tlf. 48 17 00 14.
Traveture
Turene foregår i al slags vejr.
Mødested: Forpladsen ved Biblioteket, Skovensvej 4. Tilmelding er ikke nødvendig, mød bare op.
Mandage kl. 9.30 – 11.30. Turlængde: 8 - 9 km.
Svend Ole Jørgensen, tlf. 50 51 14 83.
Onsdage kl. 10 – 12.30. Turlængde: 6 - 7 km.
Helge Jørgensen, tlf. 40 32 15 02.
Træning i naturen
Tirsdage kl. 9.30 - 11
Vi bruger naturen som træningsrum for at få mere energi og for at vedligeholde kroppen.
Mødested: Karatehuset, Skovensvej 10, Allerød.
Tilmelding er ikke nødvendig, mød bare op.
Alis Moss, tlf. 24 21 48 47.
Walk and Talk i Blovstrød – NYHED
Friske ture på ca. 8-9 km i det smukke Tokkekøb Hegn mandage i lige uger kl. 10-12 – fra den 5. januar.
Mødested: Skovmarkshytten, Sandholmgårdsvej 29, Blovstrød. Tilmelding er ikke nødvendig.
Hanne Hauberg, tlf. 25 77 49 85.
Walk and Talk i Allerød – Gåture med indhold og fællesskab
Formålet er at mødes med en guide, der fortæller om et område i vores kommune – kombineret med en mindre gåtur.
De nærmere detaljer om turene vil blive annonceret på hjemmesiden, Facebook og i det lokale nyhedsbrev.
Kontakt Eva Hansen, Ehansen.bx2@gmail.com
Sidst opdateret 05.11.2025