Kursus for frivillige i vitaliserende kommunikation
Vitaliserende Kommunikation
En tilgang til kommunikation, der fremmer ægte kontakt, tillid og forståelse i mødet mellem mennesker - særlig i relationen mellem frivillige, mennesker med demens, pårørende og fagpersoner. Med fokus på empati, åbenhed og aktiv lytning lærer du at skabe samtaler, der styrker både trivsel og samarbejde.
Målgruppe
Kurset er for dig, der er demensansvarlig, aktivitetsleder, frivillig i demenscafé, pårørende gruppe eller andre aktiviteter for og med mennesker med demens.
Udbytte
- Kurset giver dig konkrete redskaber til at anvende vitaliserende kommunikation med udgangspunkt i dig selv og din rolle som frivillig.
- Du får indsigt i, hvordan den menneskelige psykologi, tonefald og kropssprog påvirker kommunikation, særligt i forhold til mennesker med demens.
- Du lærer spørgeteknikker, der styrker din evne til at skabe trygge og meningsfulde samtaler.
Indhold
Kurset veksler mellem undervisning, refleksion og øvelser - både individuelt og i grupper. Du får lov til at afprøve metoder til at skabe stærke positive samtaler bl.a. gennem brug af Drømmesamtale-kort.
Kurset vil for nogle give nye personlige indsigter, og som deltager skal du være parat til og indstillet på at en del af undervisningen vil tage udgangspunkt i dig selv.
Underviser
Per Poulsen, HUMI, executive coach, underviser og facilitator med stor erfaring i at arbejde med kommunikation og relationer.
Dato og sted
25. august 2025
Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33
7100 Vejle
25. september 2025
Scandic Palace
Rådhuspladsen 57
1550 København
Tid
Kl. 9.30 - 15.00
Der vil være morgenmad fra kl. 9.00