Det hjælpsomme hjem (Smart Home)
Målgruppe
Alle it-frivillige, der ønsker at hjælpe ældre med at benytte smart-home-teknologi i hjemmet til at gøre hverdagen lettere.
Udbytte
Du får en grundlæggende indsigt i de forskellige smart-home-teknologier. Vi ser på, hvordan de kan spille sammen, og hvad det er vigtigt at være opmærksom på.
Målsætningen er, at du efter kurset kan begynde at hjælpe ældre, der fx har gigt eller gangbesvær med at gøre hverdagen nemmere ved at anvende sammenkoblede digitale løsninger, der kan stemmestyres. Det kan fx være at tænde lamperne dæmpet ud til badeværelset om natten, lytte til musik eller nyheder, styre tv’et, se hvem der ringer på døren eller måske åbne vinduet og styre gardinerne fra lænestolen. Mulighederne er efterhånden mange.
Indhold
- Generelt overblik over de mest almindelige smart-home-produkter på markedet til formålet.
- Indsigt i de apps og kontrolcentre, der kan benyttes som bro mellem de forskellige teknologier på markedet. Det gælder fx Apple HomeKit, Google Home og Amazon Alexa.
- Indsigt i Matter-standarden, som forenkler integration på tværs af Apple, Google, Amazon og SmartThings for en del nyere enheder.
- Indføring i IFTTT-appens muligheder, der giver mulighed for til at oprette brugerdefinerede "hvis-det-regler”, som fx kan benyttes, hvis en smart-enhed ikke kan tale direkte med en anden smart-enhed.
Form
Kurset vil være en kombination af korte præsentationer og flere praktiske workshops med plads til dialog og videndeling. Du skal medbringe en mobil eller tablet med internetadgang.
Underviser
Martin Juhl Andersen, Privatlektion.dk
Dato og sted
16. september 2025
Søgården Brørup
Stadionvej 7-11
6650 Brørup
22. oktober 2025
Aulum Fritidscenter
Markedspladsen 10
7490 Aulum
13. november 2025
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
18. november 2025
Danacup Hjørring (Sportscenter)
Børge Christensens Vej 5
9800 Hjørring
Tid
Kl. 9.30-16.00