Gode læserbreve KV25
Skabelon
Her er en skabelon I kan bruge, når I skriver læserbreve om de tre valgtemaer; Eksemplet her handler om temaet; Kontinuitet i hjælpen - faste teams.
"Ældre oplever deres hjem som en banegård
I dag oplever næsten halvdelen af alle hjemmehjælpsmodtagere, at de ikke har indflydelse på hjælpen i hverdagen.
Omkring hver tredje hjemmehjælpsmodtager oplever sjældent eller aldrig, at det er den samme hjælper, som kommer i hjemmet. Deres hjem føles som en banegård. Herudover udtrykker langt hovedparten af hjemmehjælpsmodtagere, at det har stor og positiv betydning for dem, hvis de kender dem, som skal hjælpe i dagligdagen.
Så Ældre Sagen vil her tillade sig at stille borgmesteren disse to spørgsmål: Vil din kommune sætte krav om, hvor mange forskellige medarbejdere der må komme i hjemmet? Vil din kommune sikre, at hjemmehjælpsmodtagere selv kan bestemme, hvordan og hvornår de ønsker hjælpen udført?
Venlig hilsen xx, Ældre Sagen i xx."
Eksempel
Vi mangler plejehjemspladser i X-kommune
Antallet af plejeboliger er ikke fulgt med det stigende antal ældre med behov for en plejebolig. Mens antallet af ældre over 80 år er vokset massivt, er antallet af plejeboliger kun steget marginalt.
Det betyder, at det er blevet meget sværere at få en plejehjemsplads, hvis man ikke længere kan klare sig selv hjemme.
Tænk på de mange mennesker med demens, der ikke kan klare sig uden den tryghed og sikkerhed, som et plejehjem giver.
Kommunerne burde have meget travlt med enten at planlægge og bygge flere plejehjem eller at udvide allerede eksisterende plejehjem. Men vi ser i flere kommuner det stik modsatte:
Kommuner, der varsler at lukke plejehjem, selvom vi ved, at antallet af de ældste ældre med behov for plejehjem stiger.
I X-kommune mangler vi XX antal plejehjemspladser.
Færre plejehjemspladser sammenholdt med markant flere ældre betyder, at mange risikerer at måtte vente urimeligt længe eller direkte få afslag på en plejehjemsplads.
Når der kommer flere ældre, og kommunen ikke har planer om at bygge flere plejeboliger, vil det i sig selv føre til, at det bliver sværere at få en plejehjemsplads.
Udover at der på landsplan bliver færre plejehjemspladser og flere ældre, er der samtidig meget store kommunale forskelle.
Med så massiv en mangel på plejehjemspladser er der behov for, at X-kommune laver en konkret plan for, hvordan de vil bidrage til at sikre behovet for plejehjemspladser efter kommunalvalget.
Brug din stemme til kommunalvalget.
Link til plejehjemstal:
Eksempel
Et værdigt liv som gammel
Du skal bestemme selv – hele livet. Hvis du har brug for hjælp, skal den tage udgangspunkt i dine behov og dine ønsker Alle mennesker er forskellige. Det gælder også, når man har brug for hjælp.
Nogle er A-mennesker og begynder deres dag tidligt. Andre er B-mennesker og vil gerne sove længe. Nogen drømmer om at komme til at handle ind og lave mad igen selv, andre vil gerne kunne gå i biografen med børnebørnene. Hjælpen skal derfor nysgerrigt tage udgangspunkt i dine behov og ønsker til hverdagen. Én standardstørrelse ender med ikke at passe nogen. Fleksibilitet må være et nøgleord for alle, der er involveret i hjælpen. Det gælder naturligvis også dig.
Hvilken type hjælp? Hvornår på døgnet? Hvem der giver den? Det giver god mening og bedre løsninger at inddrage dig og give dig medindflydelse på det samarbejde, der er med dem, der hjælper. Det handler ikke blot om, hvilken hjælp man får, men også om, hvordan man får den. Vi ved, at motivation – og dermed også om en indsats virker – er stærkt afhængig af, om hjælpen opfattes som meningsfuld. Det fordrer, at hjælpen fastlægges i dialog og i øjenhøjde. Her er tillid, empati, kommunikative kompetencer og gensidig respekt afgørende elementer.
Alle har ret til at leve et trygt og værdigt liv, også når du har behov for hjælp. I et værdigt liv er der plads til at være den, man er. Plads til at leve det liv, man gerne vil og kan. Det betyder at blive mødt med forståelse, nysgerrighed og respekt for de ressourcer, den formåen og de behov, man har.
At du får lov til at blive gammel på egne præmisser - med respekt for andre. Det indebærer, at du bliver lyttet til og talt med – ikke talt om. At du har indflydelse på hverdagen. At du har mulighed for at tage del i beslutningerne. At du møder velkendte ansigter, når du har brug for hjælp. Og at du kan prioritere det, der giver livskvalitet. Det handler om gensidighed og gode relationer. Til både familie, venner, bekendte, frivillige og professionelle. Det er noget af det, der giver livet mening og hjælpen virkning. Og som kan give nyt liv til det at blive gammel.
Tænk på det, når du stemmer til kommunalvalget 2025.
Eksempel
Her er et godt læserbrev om Ældre Sagens vælgermøde i Helsingør fra 7. oktober i Helsingør Dagblad:
Læserbrev: Godt vælgermøde om de ældres forventninger til kommunens ældrepolitik
Der var stuvende fuldt i Rundingen på Hamlet den 2. oktober. Det var Seniorrådet, Faglige Seniorer samt Ældre Sagen, der havde indbudt alle opstillingsberettigede partier til en debat med deres vælgere.
Det var lykkedes os at få Dagbladets chefredaktør Søren Johannesen til at fungere som ordstyrer under hele seancen.
Der var mange relevante spørgsmål fra publikum, som politikerne besvarede efter bedste evne og politisk kurs. De fleste spørgsmål handlede om pleje, ældremad og plejehjem.
Men der var også spørgsmål og utilfredshedsytringer om nedlagte busruter samt lukningen af offentlige toiletter.
Det var tydeligt, at tilhørerne var kommet af interesse for deres fremtid og emnerne nåede vidt omkring, Efter min mening, var mødet en succes.
Eksempel
Her er et læserbrev af bestyrelsesmedlem i Ældre Sagen Hvidovre Elin Palm, fra Hvidovre Avis 19.2.2025.
Eksempel
Her er et debatindlæg af Stig Ryhl, fra Ugebladet Møn, marts 2025.
Eksempel
Læserbrev af 23.01.25, Rudersdal Avis. Per T Christensen, Formand Ældre Sagen Rudersdal.
Robotstøvsugere som erstatning for hjemmehjælp:
Ældre Sagen udtrykker bekymring og foreslår alternativer
Kommunalbestyrelsen har besluttet at indføre en besparelse i hjemmeplejen, der betyder, at borgere med visiteret hjælp til rengøring fremover selv skal anskaffe og anvende en robotstøvsuger. Forslaget omfatter 1.044 borgere, svarende til 80% af dem, der i dag får hjælp til rengøring, og forventes at give en besparelse på 3 mio. kr. årligt efter to år.
Vi befinder os i en tid, hvor det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere til den kommunale hjemmepleje. Derfor anerkender Ældre Sagen behovet for at anvende velfærdsteknologi på en klog og smart måde. Vi støtter digitale løsninger, der kan frigøre arbejdskraft til andre omsorgsopgaver og samtidig styrke borgernes selvstændighed. Dog må dette aldrig ske på bekostning af borgernes livskvalitet eller tryghed i eget hjem.
En model der opleves som urimelig
Den foreslåede løsning i Rudersdal Kommune, hvor borgerne selv skal finansiere og håndtere robotstøvsugere, opleves som unødig hård og urimelig. Mange ældre vil have svært ved at betjene en robotstøvsuger på grund af fysiske eller kognitive begrænsninger. Samtidig kan tekniske udfordringer som dørtrin, tæpper og møbler gøre det nødvendigt at omorganisere hjemmet radikalt. For mange ældre, der omgiver sig med ting og møbler, som har stor personlig betydning, vil dette føles som en alvorlig indgriben i deres liv. Risikoen for en mærkbar serviceforringelse og nedsat livskvalitet er derfor reel.
Erfaringer fra Gentofte og forslag til en bedre løsning
Ældre Sagen foreslår i stedet en model inspireret af Gentofte Kommune, hvor man har iværksat et pilotprojekt med robotstøvsugere. Her testes løsningen hos 20 udvalgte borgere for at afdække, hvem der med fordel kan bruge en robot, og hvor det fortsat er nødvendigt med personlig hjælp. En sådan model kan sikre, at velfærdsteknologi anvendes målrettet og hensigtsmæssigt uden at gå på kompromis med borgernes livskvalitet.
Økonomi og lovgivning
Det skal nævnes, at det juridiske grundlag betragter en robotstøvsuger som et forbrugsgode, hvilket betyder, at det er lovligt at pålægge borgerne at finansiere denne løsning. Samtidig viser statistikker, at borgere i Rudersdal generelt har en højere gennemsnitsindkomst end mange andre steder i landet. Det kan give indtryk af, at flertallet vil kunne klare denne udgift.
Det er dog vigtigt at understrege, at der stadig er en gruppe borgere, for hvem en udgift på 3.000-5.000 kr. til en robotstøvsuger vil være en betydelig økonomisk belastning. Disse borgere risikerer at skulle prioritere nødvendige udgifter til fx medicin eller mad lavere for at kunne leve op til kommunens krav. Derfor må der tages hensyn til, at ikke alle har Læserbrev, Rudersdal Avis 2 samme økonomiske råderum, og at den foreslåede løsning kan skabe ulighed blandt kommunens ældre borgere.
Bekymringer for sundhed og livskvalitet
Vi vil også fremhæve, at en generel omlægning til robotstøvsugere kan medføre afledte effekter på borgernes sundhedstilstand, f.eks. forværrede smerter, træthed eller forringet evne til at deltage i andre aktiviteter. Der kan også være særlige hensyn at tage, hvis en borger har dokumenterede allergier eller andre helbredsproblemer, der kræver en høj standard for rengøring.
Bekymringer for sundhed og livskvalitet
Vi vil også fremhæve, at en generel omlægning til robotstøvsugere kan medføre afledte effekter på borgernes sundhedstilstand, f.eks. forværrede smerter, træthed eller forringet evne til at deltage i andre aktiviteter. Der kan også være særlige hensyn at tage, hvis en borger har dokumenterede allergier eller andre helbredsproblemer, der kræver en høj standard for rengøring.
Se også vores generelle gode tips på siden Skriv godt og bliv læst.
