Bedre trivsel i en hverdag med demens
Hvordan kan hverdagen og samværet forbedres, når demensen rammer?
Når et menneske rammes af demens, rammes også de pårørende. Samværet og kommunikationen kommer under pres, og det giver udfordringer og stiller krav til den måde, man hidtil har levet sit familieliv.
Derfor savner mange pårørende ideer til, hvordan de i en ofte presset dagligdag kan få en god oplevelse sammen som de kan dele. Og gerne en, som samtidig medvirker til at styrke deres samvær.
Der findes en lang række gode ideer hertil, som bliver nærmere forklaret med fordele og ulemper. Foredraget fokuserer især på den lettilgængelige metode højtlæsning, som kan give ro, tryghed og trivsel til begge parter. Litteraturen kan også stimulere sanserne på andre måder og styrke livskvaliteten generelt.
Foredraget har været holdt med stor succes for både pårørende, frivillige og andre, og bygger på både personlige erfaringer og faglig viden.
Om Sussi Albeck
Sussi Albeck er medforfatter til bogen ”Stærkere samvær med højtlæsning – inspiration til mennesker med demens og deres pårørende”, og er medlem af Dansk Forfatterforening. Sussi har lang erfaring med demens både i familien og nære venskaber og er besøgsven for en ældre dame med demens. Hendes baggrund som gymnasielærer (bl.a. i psykologi), kursusleder og ekstern lektor i pædagogikum på SDU har givet stor erfaring i at holde engagerede foredrag, som har fokus på god kontakt med lytterne.
Se mere på www.stærkeresamvær.dk
Praktisk information
- Projektor til PowerPoints
Pris og varighed
Varighed: 2 timer inkl. pause og debat
Normal pris: 4.000 kr.
Ældre Sagen pris: 2.000 kr.
Transportafgift beregnes fra København K.
Kontakt
Sussi Albeck
Telefonnummer: 28 89 40 14
E-mail: sussialbeck@gmail.com
